Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Handelsreiser.
Men saregen var derhos for Nordboerne den Anseelse, hvori Handelen
stod som Ncrringsvej, og den Iver, hvormed Handelen blev dreven, endog
af de fornemste Familiers Medlemmer. Dette havde vel for en Dccl sin
Grund i den Handels-Aand, som fra de crldste Tider synes at have vcrret
den norske Nationalcharakter egen, og som endnu saa stcerkt aabenbarer sig;
men for en Dccl, og vel endog vcrsentligt, i den Omstcrndighed, at Han
delsmanden i hine Tider selv maatte foretage de nsdvendige Handelsreiser
til fremmede Lande, og tillige heel ofte, hvor det gjaldt, med vcrbnet Haand
maatte forsvare sig selv og sit Gods mod fiendtlige Krigeres eller Roveres
Angreb til Lands eller Vands. Handelsmanden kaldtes derfor ogsaa beteg
nende en Farmand, og hans Syssel var den, der paa eengang fordrede
og medforte meest Dannelse, Livserfaring, Aandsnccrvcerelse og Uforfcerdet
hed. Det var endog, idetmindste i senere Tider, almindeligt, at de for
nemste Famlliers yngre Medlemmer tilbragte nogle Aar paa Handelsreiser
som etslags Dannelses- og Livserfarings-Sksle. I Fsrstningen naaede vel
disse Handelsreiser ikke synderligt ud over Norges egne, eller i alle Fald
Nordens, Enemcrrker, men efterhaanden maa de have strakt sig videre.
Dog, ligesom det i mange eller vel endog de fleste Tilfcrlde var vanskeligt,
naar en Handelsreise foregik til Sss, at drage en skarp Grcendse mellem
en saadan og et Ssrsvertog, da ogsaa Handelsmanden maatte vacre bevcrb
net, og en forekommende Lejlighed til at gjore Bytte let kunde friste ham,
saaledrs er vel neppe Handelsvcrsenet i Norge kommet i nogen ret Gang,
fsrend den egentlige Vikingetid var begyndt, og denne ligger udenfor den
Periode, der nu beskjeftiger os. Hvis man skal slutte fra de i Norden
forefundne, fremmede Mynter, kan man ncrvne to Perioder i de crldre Ti
der, som dem, i hvilke Norden stod i ncrrmere Handelsforbindelse med Ud
landet, nemlig i den romerske Keistrtid fra henimod 50 e. Chr. til noget
efter 20N, — thi fra denne Tid findes iscer i Danmark en Mcengde ro
merske Kejsermynter, — og i den byzantinske Kejsertids fsrste Aarhundre
der, nemlig det ste og ftte, thi fra denne Tid findes ej alene flere byzan
tinske Guldmynter, men endog hjemmegjorte Efterligninger af dem, anvendte
som Smykker (de saakaldle Guldbrakteater) Aarsagen til Forbindelsens
Afbrydelse i det 3die og 4de Aarhundrede er let at indsee, thi just i denne
Tid falder den store gotiske Udvandring og de deraf fslgende Krige, som i
lcrngere Tid afbrsd den stadige Forbindelse mellem Syden og Norden ; her
til kom ogsaa den saakaldte store Folkevandring, og ftrst mod Slutningen
af det femte Aarhundrede, da de nye Niger vare oprettede i Syden, ind
traadte en forholdsviis fredeligere Tilstand, og en fornyet Samfcersrl med
Norden, der blandt andet satte Prokop istand til at erhverve sine nejagtige
’) Worsaae, Nordens Oldtid ic., S. 57, 58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
