- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
192

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192 Handel. Penge.
Beretninger om Thuliterne, og lornandes til at erhverve sine om Skandja,
ligesom vel og det eruliske Tilbagetog til Norden ej har varet enestaaende.
De slaviske Nationers Fremtrengen mod Vest maa sidenefter atter have be
virket en Afbrydclse, indtil det Bde Aarhundrede. hvor nye Bevegelser bc
gyndte at yttre sig i Norden. Forresten maa det dog ej glemmes, at da de
Mynter, fra hvilke man slutter til en saadan Forbindelse, som den oven
nevnte, fornemmelig ere fundne i Danmark eller Sydsverige, altsaa i de
nordiske Lande, der fordum horte til den gotiske Kulturkreds, kan man ikke
med nogen Sikkerhed paastaa, at Forbindelsen har strakt sig udenfor denne,
eller til de reennordiske Tele as Halvsen. At Nordens sydligere Dele der
imod baade i og for sig selv ved deres Veliggenhed, og desuden som det
ncermeste Udgangspunkt for de gotiske Folkeskarer, der oversvsmmede Syden,
havde langt anden Anledning til at staa i Forbindelse med denne, er indly
sende. Vi behove her kun at minde om Ermanariks Grobringsrtge (S. 29),
Theodoriks Anseelse langt op i Norden (S. 31) og det fsromtalte eruliskc
Tog. Tet gotiske Norden og Syden kunde paa en vis Maade siges at
udgjore en eneste stor Tumleplads for de mellemgermaniske Vandringsfolk,
Beboerne af Viken og det sydligste Norge ogsaa heri iberegnede. Men til
de oprindelige Nordmend i det Nordenfjeldske kan Forbindelsen idetmindste
i de tidligere Aarhundreder, neppe have strakt sig.
At Handelen, som Tacitus siger, i de eldre Tider nermest var Tusk
handel, ligger i Sagens Natur. Den blandt alle Germaner ogsaa i sildi
gere Tider, brugelige Benevnelse paa Penge og Gods, nemlig Flr (oldnorsk
le, angelsarisk teod, hsjtydst siku), tyder hen paa en Tid, da Ejendom
bestod i Kveghjorder, og Kveget selv i Handelen brugtes som Byttenuddel.
Paa det samme tyder ogsaa Romernes psounia, af peeuB, Fe; dog er
det et åstedet Ord, der, om end nsje beslegtet med pecug, dog allerede fra
ftrst af maa have haft en derfra noget afvigende Betydning : i de germaniske
Mundarter er Ordet for Kveg og Gods eet og det samme. Dette viser
allerede i og for sig, at Germanernes nomadiske Periode naar meget len
gere ned i Tiden, end Romernes. Men den maa dog for en Dccl have
veret tilbagrlagt, fsrend Germanerne havde indvandret i deres nuverende
Hjem. Som Byttemiddel ved Handelen finde vi over den hele germaniske
Verden de edle Metaller, Selv og Guld, saa langt tilbage, germaniske Sagn
naa. Men disse Metaller var nesten under hele Hedendommen umyntede.
Vistnok kjendte man myntede Penge, forsaavidt som romerske og andre MIM
ter ved Mellemhandelen ogsaa naaede op til Norden, men man regnede dem
kun ester Vegten som andet Metal. Den sedvanligste Maade at indrette
Metallet paa til Brug som Penge var at smede det i lange, meget tynde
Stenger, der spiralformigt snoedes og båres omkring Armen; naar noget
skulde betales, skar man da smaa Stykker af disse Spiralringe, og betalte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free