Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
193
Bauger. Smede.
dermed efter Vegt. Saadanne Penge-Ninge, af hvilke mange endnu opgra
ves, kaldtes fornemmelig Bauger (bauxr, Angelsax. be»K), og derfor kald
tes ogsaa de gavmilde Hsvdinger saa ofte af Digterne «Baugenes Bryder",
Vaugenes Ssnderhugger, Guldets Bryder" ’) o. s. v. Der maa i hine
Tider have vcrret en ikke übetydelig Mcrngde cedle Metaller i Norden, deels
som Smykker, deels som Bauger. Og’forholdsviis var der, ligesom overalt
i Europa endog langt ned i Middelalderen, mere Guld end Sslv. Guldet
bavde desuden allerede vcrret kjendt fra Bronce-Alderens Tid ; Solvet brugtes
» ej fsrend i lern-Alderen. Man antager, at den stsrste Masse af crdle Metal
ler, der var i Omlsb i Norden, oprindeligen hidrsrte ftadetschudiskeßerg
verker i de uralske Fjelde. Hvad Jernet angaar, da er vel ogsaa en Drel
ved Mellenchandel, og vel endog allerede ved den oprindelige Udvandring,
kommen fta de samme Egne; imidlertid melde ogsaa vore egne Beretninger
om indenlandsk lerntilvirkning as Myrmalm (i-ausi) 2).
Da vore Forfcrdre deels satte saa hoj Priis paa gode Vaaben, deels
yndede Stads og Smykker, er det naturligt, at Smede-Haandverket lige
fra de crldste Tider var i stor Anseelse. Wperlige Smede-Arbejder tillag
des i de fabelagtige Sagn Dvergerne: et Tegn paa den Beundring, hvor
med de betragtedes, maaskee ogsaa en dunkel Erindring fta Tiden for Ud
vandringen, da vore Forfcrdre stode i normere Versrelse med de tschudiske
Metal-Arbejdere. Senere dannede der sig Sagn, fcrlles for alle Germaner,
om beromte Smede, fornemmelig Vplund, hvis Navn var bekjendt fra det
yderste Norden lige til de af Germaner Mede Niger i Syden °). Men
Smede-Haandverket indbefattcde i Oldtiden saagodtsom alle andre af Mcrnd
udovcde Haandverk. Smeden var tillige Snedkcr, Tsmmennand, Vygme
ster, og Ordet Smed" betegner derfor i vore Oldsagn oftest en Haand
verker i Almindelighed. Tilvirkning af Klcrder, nemlig Spinden, Verven
og Syning, var Kvindernes Syssel. Gfter de fra Oldtiden opbevarede
Levninger at domme, var Kunstfcrrdigbeden, endog i de fjernere Tider, ikke
ringe. Flere af de forefundne Smykker, om hvilke man ingen Grund har
l) Saaledes: baugbrjotr, 2Cngclf. beåga brytta, sinces brytta, Oldfarist bog-
gebo. Og i Nigsmaal heder det og, at Jarlen begynder at bryde Bauger".
’) Da Myrmalmen paa Finsk kaldes rnnulln, har man villet tilskrive Finnerne
den tidligste Udsvelfe af Kunsten i vort Land. Dette kan vel i og for sig vccre
rimeligt, men afOrdet kan det dog neppe sluttes, da det oldnorste Ord aaben-
bart er dannet af raukr (rod), paa Grund af Myrmalmens isde Farve, og
saaledes ej kan v«ere formet efter det finske roaulin, men dette derimod, som
saa mange andre finske Ord, er formet efter det norske.
’) Vslund, eg. Valund, angels. Weloncl, gammelfranst 6ua!»nB, svarer i de ger-
maniste Sagn til GrcekerneS Dcrdalos. Endog det grcrste Ord Labyrinth"
oversettes paa oldn. med viiiun^arllus.
Munch. Det «Vlfie Folls Historie. /. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
