Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Oldsagn.
sig imrllem hinanden uden synderligt Hensyn til den übetydelige National
forskjellighed, og hvorom ej alene hine Oldsagn om Vslsunger og Niflunger,
men ogsaa den oftere omtalte, hos Prokop forekommende, Beretning om
Erulerne, give en temmelig klar Forestilling.
Under disse Omstcrndigheder kunne vi derfor her ikke undlade at meddele
de af hine Sagn, om hvis historiske Betydning der ej kan herske nogen
Tvivl, ordnede efter de enkelte Mttrr og Personer, de ncrrmest angaa, for der
ved nogrnlunde at anskueliggjort Tilstanden og Hovedbegivenhederne i hiint
fjerne Tidsrum. Men af hvad der nys er paapeget, fslger tillige, at vi
ikke strengt taget kunne holde os til, hvad der alene og udelukkende angaar
Norge, men at vi tillige maa omtale ethvert fcrllesgermaniskt Sagn, der umid
delbart eller middrlbatt kaster Lys paa Nordmcrndenes Historie. Af alle
disse Sagn er der naturligviis enkelte, der lettere end de svrige lade sig til
bageftre til den oprindelige historiske Form, iscrr hvor de Begivenheder, de
omtale, lade sig paavise i paalidelige fremmede Forfatteres Skrifter. Saa
danne Sagn danne de egentlige Stetter for den historiske Bygning, til hvis
Opfsrelse man ellers maa hjelpe sig med Visninger.
Det mystiske Halvmorke, hvori hiin heroiske Oldperiode var indhyllet,
gjorde den til en velkommen og bekvem Vaggrund for en Mcrngde Wven
tyr-Digtninger, der iscer paa Island og i Norge opstode i Middelalderens
senere Aarhundreder, fra det 12te, maaskec allerede det 11te, og nedover.
Og da tillige flere af de virkelige Oldsagn i de samme Aarhundreder have
faaet en ny Indklcedning og Udvidelse, er det ofte heel vanskeligt at adskilte
det Ggte fra det Uegte. Der fattts heller ikke Erempler paa, at senere
Historieskrivere have benyttet hine Wventyvdigtninger ved Siden af de egte
Oldsagn, og derved frembragt en ncrsten uoplsselig Forvirring. Den nojere
Kundskab til vott Oldsprog og de nordiste Oldsagrr, som ved de i se
nere Tider foretagne Granskninger er vundrn, har gjort det muligt, vcl>Be
dommelsen af de mythisk - heroiske Fortellinger at anvende en strengere og
sundere Kritik. og bedre at skjelne mellem oprindelige Sagn og nyere
Digtninger.
2. Hynd!uljod og Halfdan Gamle.
Det er allerede ovenfor omtalt, hvorledes den i det 12te Aarhundrede
sammensatte Fremstilling af den norske Konge-Wts Nedstammelse fra Nor
og Gor, der danner Indledningen til Flatobogens" Samling af norske
Konge- og larlesagaer, og scrdvanligviis kaldes runclinn opstil
ler Slcrgtregistre for de enkelte Fylker, af hvilke Slcrgtregistre de forste
Led aabenbart vise sig som opdigtede, medens kun de fildigere, — naturligviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
