Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Halv-Daner.
igjen Mingerne bortfalde. som et Navn paa Fyrster eller fornemme Mcrnd
i Almindelighed. Men derforuden ncevner det ogsaa de medVolsunger nsje
forbundne Niflunger, ligesom det endelig ncevner den sidste Skjoldung, nemlig
Harald Hildetand, og den Wt, hvis Bedrifter omsider sluttede den heroiske
Tidsalder, og dannede Overgangen til Vikinge-Tiden, nemlig Radbards, eller
hans Ssn Randvers Wt. Da nu Navnet «Halfdan" egentlig kun vil sige
Halv-Danen"’ ), og derfor ncermest synes at vcere knyttet til de gotiske
eller halv-danske Lande, synes ogsaa Sagnet om hans Destendenters Udbre
delse til alle germaniske Lande at indeholde en bestemt Reminiscens om Ud
vandringen fra Skandja og de standiske Ser. Og her er det mcrrkeligt
nok, at den eneste as Nordens beromtere Wtter, der ej scettes i Forbin
delse med Halfdan, er den, som iftlge Sagens Natur ej kunde vcere kommen
fra Skandja, nemlig den gamle Haalsyge-Wt, eller Semings Wt paa Hel
geland. De svrige Mtter udledes fra Halfdan, og naar det heder, at Kon
ger og Jarler brugte hans Ssnners Navne som Titler, maa vi atter tcrnke
paa Erulerne, eller de egentlige Jarler, som med Sverd i Haand ej
alene herjede, men og vandt sig Niger og grundede Kongestammer. Tbi
hvad andet vare vel de gotiske, frankiske, angliske Hsvdinger, der oprettede
nye Niger, end saadanne «Jarler"? Opfattes Sagnet om Halfdan paa
denne Maade, bliver det af scerdeles Interesse i ethnographist Henseende.
Vel kan man ej anse det for et af de allercrldste, da Navnet Halfdan" selv
hentyder paa en Tidsalder senere end den reengotiske, men dets Wlde bliver
desuagtet betydelig nok. De deri ncrvnte Hoved-Wtter, tilligemed nogle
andre af mindre Vetydenhed, men som dog ved enkelte Lejligheder synes at
have spillet en vigtig Nolle i vort Fcrdrelands crldste Historie, stulle her
ncrrmere beskjeftige os.
’) Grimm har baade i sin Grammatik (11. S. 633), og i sin Sproghistorie (S.
734) paaviist de med Halfdan aldeles analoge tydste Navne Halpdurinc
(3: Halv-Thuringer) og Halpwalah l> Halv-Voelsk), der lige overfor tilsva-
rende Navne som Altdurinc (Gammel-Thuringer, Gramm. 11. 629) — med
hvilket der og findes et analogt, Altsahso (Old-Sarer, Gramm. 11. 627, an-
gels. L»l6Be»xa) — aabenbart betegner en blandet Stamme, medens de med
Alt" sammensatte Navne betegne den üblandede. Ia i Beowulfdigtet fore-
kommer endog Navnet IleaMone, der er den angelsai. Form for Halfdan
ligefrem som Folkenavn og Betegnelse for Skjoldungernes Folk; det heder her
(v. 2131—2134), 2t Skjoldungen Hncrf, Halvdanernes Helt (liZlod Uenll-
6en»), stulde falde i Friserstaget". — Ogsaa den danske Forfatter Saro har
en Antydning til, at Fyrfte-Slcrgter - han siger rigtignok kun norske — ned-
stammede fra en Skjoldungekonge ved Navn Halfdan, der ved sine Krigsbe-
drifter saaledcs udmcerkcde sig over hele Norden, at han i Svithjod troedeS at
verre Thors Ssn (p. 324, 327).
<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
