Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Skjoldunge-Navnet.
nerige tilbage, hvilket hans Fader havde mistet ved sin stette Opfsrsel; han
gav ypperlige Love og efterlod endelig alderstegen Riget til sin Ssn, den
udmcrrkede Gram, hvis Minde ligeledes hcrdrrdes saa hojt, at Kongerne i
de danske Oldkvad ofte kaldtes Gramer"
Uagtet Skjoldunge-Navnet som Mtte-Navn er saa gammelt — thi
Hyndluljod selv hidrsrer fra Midten as det Bde Aarhundrede, og Veo
wulf-Digtet er i sin oprindelige Form neppe yngre, men snarere crldre —
kan man dog neppe antage Skjold for en af Mythologien umiddelbart ud
viklet Sagnfigur, men kun som en Personliggjorelse af det mellem- og syd
germaniske Kongedsmme , hvortil den tiltrccdende Konge symbolist hcrvedes
derved, at han lsftedes op paa et Skjold og blev trende Gange baaren om i
Folkekredsen for at kunne sees og for at Folket ved Haandklap og Vaabrn
gny kunde tilkjendegive sit Bifald. Denne Skjoldlsften synes ej at have
v<rret brugelig i Norge og Sverige, eller de reennordiske Lande, i alle Fald
omtales den ikke af vore Forfattere ; men derinwd ncevnes den lejlighedsviis
hos mange crldre Skribenter som sedvanlig blandt gotiske og tydske Folke
slag, altsaa blandt alle de Nationer, der enten selv i den crldre Tid havde
hjemme i Skandja og de skandiske Lande, eller som troedes at verre udvan
drede derfra. Allerede Tacitus omtaler denne Skik som herskende hos det
i de nuvcrrende Nederlandske boende Kanninefater (maaskee i Kennemar-Di
striktet) 2) ; den omtales hos Goter Franker og Langobarder. Saa
danne paa Skjoldet hsjtideligt oplsstede og ved Vaabenslag antagne Fyrster
kunde visselig i Ordets egentlige Forstand kaldes Skjoldunger ;og naar
denne Bencrvnelse havde vcrret brugelig i flere Aarhundreder, kunde det ej
l) Baade i oldn. og angels. Digte bruges Frnmr eller jfrom (egentl. den gramme,
modige) som Bencevnelse paa en Fyrste eller Kriger. Snorre siger ogsaa ud-
trykkeligt i Yngl. Saga Cap. 21: paa den Tid (da Dag levede) kaldtes en
herjende Hevding Gram, og Hcrrmaendene Gra mer.
!) Tacitus, Hist. IV. 15. Lrat in Clmninekttibliz Btuli6le llullgcilo Lrinno, cl»-
ritate natalium insigni : . . . i^itur ipse redellis s»mil,N nomine pll«?uit,
impositusque scuto, more gentis, et sus-tinentium humeris
vibratus, dux deligitur.
’) Dette bevidner den gotiste Konge Vitiges selv i et af Cassiodor forfattet Brev:
indicamus parentes nostros Gotos inter procinctuales gladios more m^urum
Zcuta supposito ro3»lem nobis eontulizze 6iFnit»lem (OuBBin6nr. Var.
X. 31).
*) F. Er. hos Gregor afTours (11. 40) et illi . . plaadentes tam palmis quam
vocibus eum (Chlodoveum) clypeo evectum super se re^om canstituunt;
og (111. 51) collectus est ad eum (Sigibertum) omnis exercitus impozitum-
szue super clypeo sibi regem statuunt. Ogsaa Pipin den lille blev udraabt
til Konge paa denne Maade (Annales Fr. ved 750).
>) Sven Aageson (c»p. 1. I^an^ebell. scnptt. I. p. 44) udleder Skjolds Navn
deraf, at han selv var et Skjold for Riget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
