Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Vilkaarlige Mythcforklarillger.
som Nlan af de fra dem umiddelbart henlede Navne seer at hine crldre Hi
storikere have kjendt og benyttet, antydede Sarland som et Land, hvor Odin
maattc have hersket: Odense paa Fyen tjente dem som et Spor as hans
Ophold paa denne O: og HMgdommen iSigtuna var altfor bekjendt til at
han ikke MM! skulde troes at bave opholdt sig der. Templet i Uppsala med den
scrrcgnc Fraujakultus anviste dette Sted som Fnys Opholdssted, og det un
der Navnet «Uppsala Aud" bekjendte offentlige Jordegods i Sverige, der i
Hedendommen havdc v.rret Tempelgods, (s.S’ IZ4)blev naturligviis tilskrevet
en Foranstaltning, som allerede var udgaaen fra Frey selv. Paa disse lose
Grunde opforte man nu den historiske Hypothese, vi ovenfor have skildret.
Man sinder imidlertid Spor til denne eller en lignende Forklarings
maade meget tidligere end Snorre, eftersom allerede den dekjendte islandske
Historiegransker og Historieskriver Are Frode, der levcde i Begyndelsen af
det I2te Aarhundrede, ved at opregne Anglinge-Mtten scrtter Ingve, kal
det Tyrke-Kongts i Spidsen. Og det maatte vel ogsaa verre en ligefrcm
Folge af Vhristendommens Indforelse, at man deels strar sogte at bortfor
klare det hedenske eller afgudiske i de crldre Myther , som man for Digte
kunstens Skyld onskede at beholde, deels gjennem Latinen, hvis Studium nu
ved Gejstligheden indfortes, lerte at kjende og i historisk Kritik at anvende
latinske Forfatteres Skrifter
I hiin uheldige historiske Forklaring er der dog meget, som ej kan an
det end hidrore fra crldgamle Kilder, der nu ikke lccngrr kjendes, og fra en
Kundskab om det crldre Forhold i Hedendomnien, som vi nu aldeles savne
Ten giver saaledes, trods sin Uefterrettelighed i det Hele taget, dog scrr
deles vigtige Vink. Af disse er maaskee det det allervigtigste, der antyder
Forskjellighcden mellem Wodens- og Freys-Tyrkelsen. Odin, heder det,
bosatte sig paa Sigtuna, og indrettede der Hov og et Blot eftcr Mftrnes
Slrdvane, det vil sige, den sedvanlige Odins-Kultus han forordnede at de
Afdodes Lig skulde brwndes, og ved at tilegne sig de vaabendode Mcrnd
saavclsom ved at merke sig med Geirs-Odd erklcrrede han sig for en Krigs
gud. Frey derimod indrettede sit Tempel i Uppsala; der siges vistnok
ikke udirykkeligt at han indrettede Blot forskjelligt fra hvad Snorre kalder
LGstrnes Scrdvane", men man veed dog andensteds fra, at den i UvMla
tempel stedfindende Kultus var den samme, som den i Hleidr paa Solund,
x) Dem, der neermere ville forfslge Underssgelsen af denne intereosante Maleri-,
kunne vi henvise til R. Keysers Afhandling om Nordmandenes Herkomst o.;
Folkestcegtstab", hvor Materien i et eget Afsmt aldeles udtsmmende og med
den meest indlysende Klarhed er behandlet, og hvor faavjcl de gamle Historikeres
Feiltagelser, son, be 35ata, t)uorpaa de byggcde deres jtoitibtnationev, paa det
tydeligste ere efterviste. 2e Samlinger til det norske Folks og S^rogs Historie,
6te B. S. 27:2-289.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
