Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
" Gotist Fyrstecrt i Uppsala.
fslgelig forskjellig fra den ellers i Norden sedvanlige Odins-Kultus; Frey
blev selv h^jlagt, ikke brendt, her antydes saaledes ogsaa en Skik, afvigende
fra den, Odin skulde have indfort, men som derimot, blandt Goterne i Dan
mark var den herskende ’); Frcy optredcr som Verdens-Gud, altsaa som
den oversteGud, men ej somKrigsgud; som Gud for god Aaring og Fred 2).
Da nu, som ovenfor viist"), Frey eller Frauja oprindeligen ikke’ er nogrn
anden end Odin selv, lun under den for Ingvinerne eller Goterne seregne
Form. saa kan Fortellingen om Freys eller Ingvcs Optreden i Svithjod
kun forklares som et dunkelt Sagn om, at der her nedsatte sig en ingvinst
eller gotifl Fychestamme, som efterhaanden erhvervede Magten, i Serdellshed
ved at virre i Besiddelse af Uppsala-Templet , ligrsom Hleidrekongrine vare
i Besiddelse af Hleidre-Helligdommrn ,’ maa have veret Med
lemmer af denne eller andre gotiske Fyrste-Mtter, der i Norden selv
naaede sterre Anseelse ; og forsaavidt man vil eller kan antage, at der ogsaa
for Odins foregivne Ankomst til Svithjod skulde ligge lidt meer til Grund
end en blot og bar Konjektur, da kunde man derved med stor Foje
tenke paa Ankomsten af den gotiske Preste- og Fyrste-Fanulie, der med
bragte en storre Kultur, end den, der hidtil berskede bos Svierne, og indfortc
en ny, mindre til Krig end til Fred sigtende, men paa den anden Side af
flere mystiske og blodige Ceremomer ledsaget Trmpeltjenesle
Forholdet mellem Odin og Freu eller Ingve angives . hvad der efter
det her Udviklede er let at forståa, forskjelligt af de forskjellige Sa.Mrlel
lere eller Sagnforklarere. I Anglingasaga er Frey eller Wgve m Son af
Vanen Njord, og staar ikke i nogrt Slegtskabsforhold til Odin. I Forlaten
til den yngre Edda kaldes Kgve Odins Son. Fundinn Norcgr kaldrr
Borre (d. e. Bure), Tyrklands Konge, hans Son Bor, hans Son Odin
Aasakonge, Fader til Frey, Fader til Njord, Fader lil Frey. Are Frode nevner
ikke Odin, men alene Ingve Tyrkekonge, giver ham Sonnen Njord Svia
konge, og denne Sonnen Frey "). Og uagtet Odin i Wglingasaga siges
at vere Semings Fader, heder det dog i Fortalen, at Seming var en Son
’) I Fortalen til Yngl. Saga heder det udtrykkeligt: da Frey havde vcrret hej-
!>,>N ved Uppsala, gjorde mange Hovdim,,r ligesaavel Hoje som Bautastcne
til Minde om deres Frcrnder. luf. ovenfor S. 184, 185.
2, Ifvl^e Mythologien havde Frey givet sit Sverd fra sig, og var vaabenle^
d.-tte vidner ogsaa om Fredelighed.
-i S. 57 fgg,, S. 165.
4 , £vt er t)(v af ikke liden Vigtighed, at ogsaa i den historiske Tidsalder to
2cnn>ler og Kongeresidenser omtales i Svithjod : Uppsala, med Freybtempl.t,
o,i Sigtuna med Odinstemplet og Kjobstaden Birka. Kongerne i Uppsala 0,3
*ir?a var vel af eei, og samme Ast, men laa dog oftest i Strid med hin.
5) 2(iv Frodc, Islendingabok, Cap 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
