Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Fralljadyrkelsvns Oprindelsc.
Mennesteossringer ’j. Ved at nedskrive denne sidstc Fortolling bar For
fatteren aabenbart glemt, hvad ban aSa*&c tidligere havde berettet om Za
gen, — og det er iffe det eneste ’ TiMde af detle &ifttjEl hos Laro, hvor
Inni har benytttt folskjellige Kilder og ikte indseet, at det var eeil og samme
Sag, de begge omhandla. 35ai sidste» Bereming er tnmu^ dIN, der ide
tydeligste og meest uforbeholdne Ord omhandler Indforelsen of den saregne,
inysliske og blodige, Frey-Kultus i .Uppsala dog giver ogsaa Forlcrllingen
out Hadding tvdeligt not tilkjende, at denne Offertjeneste harde sin Oprindelse
fra Goterne, og maaskee endog nærmest fra Goterne i Tanmark-).
Maa det nu ansees som afgjort, at Frauja-Tyrkelsen med sine mystiske
seremonier egentlig har faaet sin Tildannrlse hos Goterne, da opstaar igjen
Sftorgsmaalet, hvad Anledningen har vceret til, at den fornemmelig har ud
viklet sig hos dem. Og dette Sporgsmaal kan neppe besvares anderledes,
end ved at opstille Formodningen om at Goternes, de ostligst boende Ger
maners, Naboskab med de vendisk-slaviske Folk maa have udovet nogen Ind
flpdelse paa deres religiose Forestillinger og Kultus. Vi erfare af Vulfilas
Bibeloversettelse, at Goterne allerede paa hans Tid, i det 4de Aarhun
dredc, havde optaget enkelte slaviske Ord i deres Sprog ’’). At de ogsaa
kunne have ofttaget enkelte slaviske Nrligionsbegreber er da ogsaa rimeligt,
iscrr da vi i de os levnrde Underrettelser om den oldslaviske Religion og
Gudsdyrkelse allerede finde Spor nok til, at der mellem den og den ger
maniste har v^ret et umiskjendeligt Slcrgtskab. Blandt de slaviske Guder
ncrvnes een, vrd Navn Prove, der tilbades i Lunde, uden noget ßillede^);
hvilket paa en hojst inerkelig Maade stenuner med hvad Tacitus fortcrller om de
ostglrmaniske Naharvaler (st ovenfor S. 57, Note), at de i en hellig
tilbade to Syskende-Guddomme (Frey og Freyja uden at frem
stille dem ved uoget Billede. Mrr Sprogovergangs-Neglerne svarer Prove
ganske til det gotiske Frav-is eller Frauja, eg. Frav-ja, og hvor na-r ligger
det da ej at formode, at den slaviske Prove-Tyrkelse ogsaa kan have givet
Anledning til en egen Frauja-Dyrkelse blandt Goterne^), iscrr da man i
l ) Saro, liYie Vog, S. 120.
3 2)i’t er iv.arfcti^t nof, at det af Saxo meddeelte Sagn om Hadding lader hans
Fiende, den norff-svenske Konge 2Caémunbé Lig blive brcrnd t ved Uppfata, nif;
dens Hadding selv senere lob Uffe, ’2Caéimtnbs Sen, hojl«!jge; dette var alt-
faa ben ijottffe ©fif. At 3»30f eller Ing endog uæiwft synes at have vcrret
henfsrt til be gotiste Tstdaner, derom vidner det ovenfor S. 59 Note (*’*)
meddeelte Indholo as et gammelt angclsaxisk Vers.
l) F. Ex. pli!l.^»n, dandse, slavisk ph^lUi.
<) Helmold, I. 52, 69, 83.
5) Prore stal have uccret Netfccrdighedciis Guddom, &03 har der rccret trivlet
paa, at han var af egte slavisk Oprindelse, da han blot omtales forn dyrket
t Vagrien. Men kunde ’Prove ikkc vare en anden Vcnccvnclsc fot Overgudcn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
