Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x
233
larmunrek eller Ermanarik.
i Danmark, blev af den svenske Kong Gotar (Gantar) slagen ved»
Halland, og stygtede til Jylland, hvor han dog nogenledes oprettede
den Skjendsel, hans Flugt havde paadraget ham, ved at sejre over en Hob
Slaver, der uden nogen Anftrer vovede at angribe ham. Men snart fik
de sig en Anfsrer, og sejrede over Sivard, ferst ved Fyen, siden i flere
Trefninger ved Jylland. Paa den Maade mistede Sivard baade Skaane
og Jylland ’ ), og beholdt kun den mindre Dccl af Riget (Sjaland) til
dage. Hans Son larmunrek 2) blev med sine to speede Systre et Bytte
for Fienden; den ene af disse blev solgt til Nordmcrndene, den anden til
Tydskerne. Sivard, ked af Livet efter saamange Uheld, ssgte nu kun en
hccderlig Dod, og fandt den i en Kamp mod Gstars Statholder i Skaane,
Simo ’), der selv blev drcrbt med en Mcengde af sine Mcrnd. Men, he
der det, han sik ikke derved befriet sit Fcrdreland fra Skatskyldighed.
Imidlertid sad larmunrek tilligrmed sin Fosterbroder Gunne i Feng
sel hos Slavernes Konge Ismar. Endelig blev han udtagen af Famg
flet og sat til Markarbejde. Derved skilte han sig saa godt, at han for
fremmedes til Opsynsmand over de kongelige Trcrlle. Ta han ogsaa be
styrede dette Hverv til Kongens Tilfredshet», blev han optagen blandt Kon
gens Huuskarle, og steg endelig til at blive Kongens ypperste Ven. Alle
syntes om ham, paa Dronningen ncrr, hun havde altid Mistanke til ham.
Det hcendte sig, at Kongens Broder dsde, og Kongen onskede at holde et
prcegtigt Gravel over ham. Denne Lejlighed benyttede larmunrek og
Gunne til at undslippe af Fangenskabet efterat have drcrbt Dronningen ;
de indebrcrndte Kongen med hans Mcrnd, og plyndrede hans Skatkammer
Gt Skib, de fandt ved Kysten, bragte dem heldigt tilbage til Danmark, hvor
Budle, Sivards Broder, der hidtil havde regjeret, maatte overladc lar
munrek Regjeringen. Det lykkedes larmunrek siden, ved Hjcrlp af nogle
misfornsjroe blandt Gstars Undersaatter, at fcelde denne og erobre Sve
rige. Terpaa angreb han Slaverne, fangede fyrretyve af drm, hvilke han
lod hcenge med ligesaa mange Me ved Siden, og underkastede sig deres
Land, i hvilket han paa de dertil egnede Steder lagde Bescrtning. Han
drog derfra i Ostervcg, hvor han overvandt Sember, Kurer og andre Fol-
l) Nemlig Skaane til Gstar, og Jylland til Slaverne.
’) Saro striver hans Navn I»n»e,icuB: men en gammel dansk Kongefortegnelse
fra det I3de Aarhundrede, der fremstiller Navneformerne uforvanstede, har Jar-
mundrek (Langebek, BciipN. v. I. S. 19).
’) Eller Simon. Navnet klinger besynderlig! for en hcdenfi Jarl; man stulde
formode at det er en Fordrejelse af ,,Sigmund".
4) Den vidtlsftige Beretning herom er saa urimelig og nersten barnagtig, at man
kunde fristes til at antage den for et Wventyr, Saro selv har tillempet paa
HovcdfortalllNljen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
