Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
larmunrek eller Ermanarik.
¦
V~\" .
hele Fortolling hos Saxo fuldkommen Prcrget af at v<rre national; intet
Trcrk synes at verre laant fra fremmede Kilder. Ogsaa veed Saro mere
at fortcrlle om larmunreks Krige, end baade de norske Sagn og lornan
des. Vi fsle derfor, at Sagnet hos Saxo er paa sin rette nationale
Grund. Vel har det i Tidens Lev undrrgaaet nogle Forandringer, og
dets Forbindelse med den ovrige Dccl af Sagnkredsen er forglemt, men
forresten har det heftet sig formeget ved Stederne selv til i sine Enkeltheder
at kunne glemmes. Ia endog den Dag i Dag er der i Skaane dunkle Sagn,
der henfsre disse Brgivenheder til Oresund og Hveen
Det maa derfor ansees som en afgjort Sag, at den gotiske Konge
Ermanarik eller larmunrek i Midten af det 4de Aarhundrede har grundet
et stort Erobringsmonarki, der forst og fremst indbefattede de gotiske Lande
omkring Ostersoen, men desforuden har strakt sig over det af udvandrede
Goter beboede Fastland, ncesten lige ned til det sorte Hav, og over Sla
verne eller Venderne i Vest, over Preusser, Letter, Kurer, Ester og Tschu
der i Nord. Det sydlige Norge har upaatvivleligt udgjort en Dccl af
dette Rige. Derom vidncr i alle Fald det Udsagn hos lornandes, at
Mugerne", ligesom mange andre stridbare nordiske Folk, Horte blandt de
Folk, der maatte adlyde ham, ligesom ogsaa denne Dccl af Norge laa de
gotiske Hovedlande altfor ncrr, til ej at maatte blive bersrt af de stsrre
Bevegelser, som der fandt Sted. lornandes siger ingensteds udtrykkeligt,
hvor larmunrek havde sin egentlige Bolig; vel kunde det maaskee synes
som om han forudsatte, at dette var etsteds i den sydlige Dccl af Rigel,
hvilket fra lornandes’s, den i Syden levende Forfatters, Standpunkt, og i
og for sig er naturligt; dog ncevner han paa den anden Side selv Oster
ftens (det germaniske Havs) Kyster og nordiske Folk som ham undcrgivne.
Te norske Sagn holde sig mere til et enkelt Afsnit i larmunreks Liv; de
kjende ham som Goternes Fyrste, men forresten synes det som om Erindrin
gen om hans mere umiddelbare Herredsmme i HoM er tabt : Bersrelsen
har kun virret forbigaaende. Men i Danmark, og fornemmelig i Skaane,
’) Se herom de danste Kcrmpeviser om Fru Grimild og hendes Brsdre (Schalde-
moses Saml. S. 54—66), og den hveenste Krsnike, hvoraf Uddrag sindes sam-
mesteds, i Mullers Sagabibl. 11. S. 408 fgg., og Stephanius, Noter til Saro
S. 230. Ivf. Sjsborg, Nomenklatur for Nord. Fornlemninger, S. 83, 84.
Vistnok har man antaget, at Henlaeggelsen til Hveen er foranlediget ved en
Forverling af ,,Hunaland" med Huenaland, Hvenaland", men det synes dog
i saa Fald besynderligt at Sagnet saa fast har kunnet lokalisere sig, og at alle-
rede Ryklosters-Kroniken, fra det I3de Aarhundrede, har kunnet hentyde til
Vresund som Begivenhcdernes Skueplads ved at navne dette saavelsom Kullen.
Nej, Sagnet er sikkert aldgammelt i Skaane. Og her er det ogsaa af Inter-
esse at bemerke, hvorledes et andet yveenff Sagn indeholder dunkle Erindrin-
ger af Gefjon-Mythen, se ovenfor S. 205, Not. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
