Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Valund. Egil.
Volsunge-Sagnkredsen, findes flige Ursagn, kan ikke betvivles. Saknet om
den kyndige Smed Vplund eller Valund, Tydskernes Wielant, Angel
sarernes Weland, Englcrndernes Wayland, Franskmcendenes Gua»
lans, der af Kong Nidad indestcrngtes i et Fcrngsel, men gjorde sig
Vinger og flsj bort, er kun den germaniske Form af Grekernes Sagn om
Dcedalos, og da det kan verre laant fta Grcekerne, maa det fslgelig have
vcrret til endog blan6t"det Urfolk, fra bvilktt baade Grceker og Germaner
stammede ’). Sagnet om Valunds Broder Egil, Angelsarernes sEgel,
der paa Kong Nidads Befaling viste sin Dygtighed i Vueskydning ved at
skyde et Mble ned af sin Sons Hoved og paa Kongens Spsrgsmaal, hvad
han vilde med to andre Pile, han havde lagt tilside. svarede at de vare ham
tiltcrnkte, hvis den fsrste havde truffet Barnet — dette Sagn maa have
levet fra umindelige Tider blandt alle de germaniske Stammer, thi man
gjenkjender det, lokaliseret, i Norge, Danmark, England og Schlveiz Paa
lignende Maade kunde nu Sagnet om Sigurd have vcrret til fra Urtiden,
og givet Anledning til saamange lignende Sagn blandt Nordboer og Tyd
skere om Dragekampe og Erhvervelse af Dragelkatte. Det bliver i alle
Fald her saare vanskeligt at udsondre det historiske fra det mythifke. Men
en middelbar historisk Interesse vinde Sagnene dog, fordi de umiskjendeligt
minde om en Tid, da Nordboer, Goter og Tydskcre i broget Forvirring
tumlede sig om hinanden ligefra Viken til Alperne, medens dog Goterne
stedse vare den fornemste Nation, og alle deres Sagn ej alene dreje sig om
!) Overensstemmelsen mellem Sagnene var endog vore Forfedre indlysende, for-
saavidt man, hvad allerede ovenfor (S. 193) er bemerket, sinder Ordet Bab-
yrinth" oversat V(ilun6l>rKuB". Sagnet om Valund indeholdes i sin stsrste
Reenhed, som bekjendt, i den gamle Volunclarkvit,», et afEddadigtene. Hans
Fader Vade ncrvnes ogsaa i engelske Sagn (se Kemble, B»xnnB in Nn^l. I.
420), og Stedsnavne i England minde derom. Weland (Vuluncli-),
(NiKuKr) og Datteren Beaduhild (Ludvilclr, egentl. Liidv-liiiljl-), omtales i
..Skaldens Klage" v. 1—34, Ereterb. S. 377, og i Berkshire vises endnu
W»^l»n6 smitk (d. e. Valunds Smedie).
2) Eigil eller Egil kaldes i Vslundarkvika olrun»r-LFiII. Omstcrndeligt berettes
Sagnet i Didrik af Berns Saga ’som bekjendt er det i Danmark henfsrt til
Palnatoke, i Norge til Heming og Eindride Ilbreid, i Schweiz til Wilhelm
Tell, og i England til William Cloudesley; Grimms Mythol. S. 354, 355.
Om TEgel minde flere Stedsnavne i England, s. A3glesburh (Ailesbury),
Mglesford (Aylesford) o. fl. — Om Valunds Sen Vidga fortoelles meget i
Didrik af Berns Saga; hvorledes han som Vidicula eller Vidigoja var Gjen-
stand fdr crldgamle gotiske Sange, er forhen ncevnt; Widsidh-Kvadet kjender
ham som Wudga (v. 288). Fornemmelig lokaliseres Valund- og Vidga-Sag-
nene i Skaane, Bohus og Sjcrland, se W. Grimm, Heldensagen 322, Geijer,
S. R. Hafder S. 89. Og det er da heller ikke underligt, at denne saavelsom
de andre gotiske Myther meest haardnakket har holdt sig i Skaane, Goternes
gamle Hovedsade, tilligemed dets ncermeste Naboegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
