Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Danmarks Navn.
lan neppe have vcrret andet, end de sverste Grendse-Egne mellem Skaane
og Smaaland, og her i disse EM turde man vel og kunne sege Danernrs
«eldste Hjem paa den nordiske Halve. Men om end Danerne selv bleve
megtige hiinsides Sundet, vedblev dog Navnet Gotland, indlil de nye Be
vegelser i det Bde Aarhundrede (se § 10) gjorde Danmark til Fellesbenavnrlsrn
for det hele Rige. At Erindringer fra disse senere Bevegelser hos de sil
digere Tiders Daner kunne have blandet sig i Sagnet, og bevirket at Dan
marks Navn i udvidet Betydning er flyttet for hejt op i Tiden, er meget
muligt. Thi det er vist, at Dan som Sagnfigur maa have levet paa Folkets
Lcrber ferend Benevnelsen Gotland var attest af «Danmark", og at den
Erobring eller Omveltning, han betegner, ej formaaeoe at frembringe noget
saadant Navnskifte. Endog det umiskjendeligen ester Danp brncrvnte Danp
stad, hvis Beliggenhed dog nu ej kjendrs, siges udtrykkeligt at ligge i det
fornemste Hered i Neidgotland »). Fortellingen om Dan er saaledes enten
en anden Indkledning for Sagnet om Skjold og Gefjon, eller den sigler
til en Udvidelse af Hleidrekongernes Magt over Jylland til Ejderen. Dette
turde vere det rimeligste. Og i saa Tilfelde staar det i umiskjendelig For
bindelse med de saakaldte angelsaxiske Tog til England.
8. Skjoldunge- og Wglingc-Sagn, Rolf Krake og Adils.
Af de Skjoldunge- og Mglinge-Sagn, som deels vore egne Oldskris
ter, deels Saxo og de svrige danske Chronister meddele, er der flere, som
umiddelbart gribe ind i Norges Historie, andre, som uden umiddelbart at
gribe ind i den, dog udgjsre en saa uadskillelig Deel af vore Forfedres
mythisk-heroiske Traditioner, at de i Fremstillingen dcraf umuligt kunne
savnes. Hnglinge- Sagnene h^ drsuden for Norge en serlig Interesse,
saasom de af vore gamle Skålde og Sagn-Optegnere ere satte i umiddelbar
Forbindelse med vor senere Konge -Wt. Ved alle disse Sagn er det dog
umuligt, at bringe nogen chronologisk Felge istand. Vistnok have vore For
fedre, saavelsom de danske Chronister, opstillrt bestemte genealogiske Rekker
af Skjoldunger og Wglinger; men ligesom de danske Rekker aldeles ikke
passe med vore, saaledes indeholde Netterne selv og de til dem knyttede
Sagn altfor tydelige Spor af at vere sammenflikkede af forskjellige mindre
Sagnkredse, til at man fornustigviis skulde kunne tenke paa, derefter at op
stille en Chronologi; Alt hvad man her kan gjere, cr kun at udsondre og
•
’) Hervararsaga Cap. 16. Her tales ogsaa om en Steen, den fagre, der staar
paa Danpstad ; stulde hermed den samme Sten menes, som i Esrom-Kroniken
kaldes Danerug? I Utlakvida Str. 5 na-vnes Danpstad som tilhsrende Hune-
kongen Atles Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
