Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Rolf Krake og Adils.
Rolf synes i Folkesagnet at have indtaget en saa fremragende Plads, at
man endog henfsrte til hans Tid og samlede om ham Kcrmper og Helte
fra forskjellige Aarhundreder ’). Der tales om hans Underkonger og Erob
ringer, uden at disse dog nsjagtigt angives. En as hans Underkonger var
Hjsrvard, gift med hans Halvsyster Skuld. Hjsrvard kaldes deels Goter
nes, deels Skaanes, deels Sveriges (i saa Fald vel Gautlands) Konge ; dette
lader formode at Rolf har underkastet sig gotiske Lande, der endnu ikke lsde
under Hleidrekongen Rolfs navnkundigste Bedrifter ere de, han udfsrte
mod Sveakongen Adils. Denne beskrives ogsaa som en mcrgtig og rig
Mand, men som havesyg og ondskabsfuld, og iscer som en stor Vlotmand.
Han fsrte Krige, heder det, med en norsk Konge ved Navn Aale den Ovlandske,
og de aftalte at ville holde et afgjsrende Slag paa den tilfrosne Vcenerns
lis. Adils opfordrede sin Stifssn Rolf til at komme ham til Hjelp med
sine Kcemper, og lovede ham til Gjengjeld at give Kcemperne Sold, og
ham selv tre as de ypperste Klenodier, der fandtes i Svithjod. Rolf kunde
selv ikke komme formedelst Ufred med Saxerne, men sendte dog Adils sine
Kcrmper, og ved disses Hjelp sejrede Adils over Aale, der faldt i Slaget.
Af Byttet tilrgnede Adils sig hans Hjelm Hildesviin og hans Hest Navn.
Rolfs Kcrmper fordrede nu deres Sold, tre Pund Guld til hver, og for
deres Herre de trende Klenodier, Hjelmen Hildegalt, Brynjen Finns-leif,
og Ringen Sviagriis, der var et Arvestykke i Adils’s Mt. Men den gjer
rige Adils negtede dem alt, saa at de tomhcrndede maatte drage hjem til
Rolf. Nu besluttede Rolf selv at hente, lwad der tilkom ham, og rejste
strar med sine Kcrmper lige til Uppsala, hvor Msa tog imod ham, og fulgte
ham med hans Mcrnd til et eget Huus, ej til Kongens Hal. Medcns de
sad her og dråk 01, kom Adils og hans Mcrnd md, lagde Ved paa Ilden,
der brandt langsad Gulvet, og gjorde Vaalene saa store, at Klcrderne be
gyndte at sftides paa Rolf og hans Kcrmper. «Er det sandt", spurgte nu
Adils, at Rolf Krake og hans Berserker hverken fly for Ild eller Jern" ?
Da wb Rolf op med de Ord ’ lad os endnu oge Ilden i Adils’s Huus",
kastede Skjoldet paa Ilden og lob over, idet han sagde! den flyr ej Ild,
kalde de sin Konge. Rolf svarede: du har givet mig Navn, at jeg stal hede
Rolf Krake, men med Navnfcrste plejcr ogsaa en Gave at fslge; nu er du ej
istand til at give mig nogkn passende Gave, fslgelig maa den give, som kan i med
disse Ord tog han en Guldring af sin Arm og gav Vsgg den. Vogg takkede
Kongen for Gaven, og lovede hsjtideligt at drcrbe den, som blev Kongens Ba-
nemand. Derover lo Rolf og sagde: lidet stal til at glcede Vogg". Historien
fortelles lidt forstjelligt hos Saro og i Rolf Krakes Saga.
!) F
. Gr- Svipdag og Geigad, der tilhsre Starkad-Kredsen.
2) Hjsrvards Mcrnd kaldcs Goter i Saros Omskrivning afVjarkemaal (2den Bog
S. 1()t, 105). Den esromste Kronike kalder, ham Underkonge i Skaane, Saxo
(S. «8) i Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
