Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Starkad.
[,
lagde Sarerne en Kopskat. Derved sattes han istand til at vise m overor
dentlig Gavmildhed, hvorved han indlagde sig en Verommelsr, der overgik
hans Forfcrdres ’). Den svenske Mglingekonge Egil kom til ham, fordre
ven af sin Tml Tunne, og bad ham om Hjelp ; han lovede til Gjengjeld
at ville betale Skat af Svithjod. Frode sendte ham Folk og Kcrmper, ved
hvis Hjelp han fcrldte Tunne; dog betalte Egil ikke formelig Skat, kun
Gaver. Egil blev drirbt af en vild Tyr, og hans Ssn Ottar vcrgrede sig
aldeles ved at betale Skat. Frode, der var en stor Hcrrmand, drog derfor
med en Hcrr til Svithjod og herjede. Sommeren ester gjorde Frode et
Tog i Ostervcg i heraf benyttede Ottar sig til at gjore et Herjetog til Dan
mark. Han vovede ikke at lande paa Sjcrland, men sejkde til Jylland og
herjede paa Vcndsyssel. Men Frodes Jarler, Vott og Faste, hvilke han
havde sat til at styre Landet i hans Fravcrrelse, samlede rn Hcrr, sejlede til
Liimfjorden, overfaldt Ottar og drcrbte ham med Størstedelen af hans Folk.
Danerne slcrngte hans Lig paa en Hsj til et Bytte for Rovdyr; de gjorde
en Krage af Trcr og sendte den til Svithjod med den Hilsen, at deres Konge
ej var mere vcrrd; derfor blrv han kaldet Vendilkraake
Frodes Navn er iscrr blevtt forherliget ved den Forbindelse, i hvilken
han stedse ncevnes mrd Nordmanden Starkad, den
Herakles. I denne Helts Historie blander der sig saameget der er aaben
bari mythisk, og saameget der seer ud som historisk Sandhed, at man bliver
tvivlraadig, om man skal ansee ham for en virkelig historisk Personlighet»
eller kun som en digterisk Levendegjorelse af den nordiske Kcrmpe-Aand med
alle dens Dyder og Lyder. Navnet selv, der aabenbart er udledet af den
samme Rod som Ordet sterk", bliver her noget mistcrnkeligt ; det synes al
lerede i og for sig at betegne ham som Kcrmpestyrkens Representant ’).
Da man imidlertid havde crldgamle Kvad, der udtrykkeligt tillcegges Stark
ad, og om hvis Authenti der ej synes at have vceret nogen Tvivl ; da
’) Saro, ttte V. S. 273. Saro fortaeller om den crldre, hos ham egentlig?,
Frode Frekne, at han stal have overvundet den norske Konge Freygeir i en Tve-
kamp paa en D, der sik Navn efter Frode (Frodung eller Frogn i Tyrifjor-
den), men dette geogr. Sagn er vistnok ogsaa kun et TEventyr.
’) Snorre Yngl. Saga Cap. 31.
") Bt»ilii>dr eller Bt6l-liuki- kan blot betyde /,den sterkt virkende". Navnet er
senere urigtigt fordrejet til Sterkodder".
*) Der er endog et eget Versemaal, der eftn Starkad kaldes Btgsl<»s>»sl»B. Saro
paaberaaber sig hans Kvad om Braavallaslaget, og melder udtrykkeligt, at
han efter dette Kvad leverer Fortegnelsen over de i Slaget deeltagende Helte.
(8 B. S. 376). Man gjentander ogsaa tydcligt i denne Fortegnelse Riimoog-
staverne, i den Grad at man tildeels kan restaurere mange af Versene. Den
samme Kilde, men uafhcengigt af Saro, sees at vcere fulgt i den Fortegnelse
over Krigerne, som leveres i det saakaldte su^ubrol (lomalll. 8«8ur Nordli.
I. S. 378 figg). Saxo meddeler hist og her flere latinske Omskrivninger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
