Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Vraavalla-Slagct.
ved deres Pileskud. Skjoldmoen Vebjorg anrettede ligrledes store Odelcrg
grlser i Nings H<rr. Hun hug Starkad saaledes i Munden, at Underkjcrven
ncrstrn skiltes fra Overkjcrven og at han maatte bide i Skjegget for at holde
den fast; endelig blev hun fcrldct afThorkell Traae, en anden af Kcrmperne
fra Thelcmarken. Nu sogte Starkad frem, fcrldede Fiender til hojre og ven
stre, og gjorde tilligemed Tbrsnderne og boterne (Gudbrandsdolerne) i
Nings Hcrr Udflaget til Fordeel for denne. Da Harald merkede dette,
rejste han sig op i sin Vogn og jog Hesten ind i de tcrtteste Fiendeflokke,
idet han med et Sax i hver Haand hug og ståk til begge Sider. Endelig
segnede han, truffen af et Kolvcslag i Hovedet, som knuste hans Isse. Det
stal have vcrret Brune, der drcrbte ham. Da Ning saa Kongens Vogn
tom, kunde han skjenne at han var falden, og lod blcrse til Standsning af
Striden. Han tilbod Haralds Hcrr Fred, hvilket alle modtoge. Dagen ef
ter lod han Haralds Lig ovsoge, vaske, stnykke efter gammrl Scrdvaoe, og
lcrgge i hans Stridsvogn; derpaa lod han en stor Hoj opkaste, og da den
var fcrrdig, lod han Haralds Lig age ind i Hsjen med den Hest, der i
Striden havde draget ham. Derpaa blev Hesten drcrbt, for ogsaa at lcrgges
i Hsjen ,’ Ning lagde sin egen Sadel deri, for at Harald kunde have Valget,
enten han vilde ride eller kjore til Valhall. Ferend Hejen lukkedes, lod
han alle de tilstedeværende Kcrmper gaa til den og kaste enten Ringe eller
Vaaben derned til Haralds Herder. Derpaa blev den omhyggelig tildcrkket,
og ved et prcrgtigt Gilde hejtideligholdt Ring Kong Haralds Gravel
Haralds Besiddelser tilfaldt nu Sigurd Ning. Men han, Son af en
garderikst Fyrste, tilborte ikke Skjoldungestammen; hans ncrrmeste Tilhcrn
grre eller Undersaatter vare Svear og tildeels Nordmcrnd, altsaa fornemme
lig Nordgermaner; derfor opstog han heller ikke sin Bolig i Hleitr, men i
Vestergautland, og Hleidrekongernes gamle Rige var nu til Ende. Vel ved
blev, som man andenstedsfra erfarer, Offringerne i Hleidr endnu en Tidlang,
men Scrlund og Hlcidr dannede ej langer Rigets fornemste Decl. Det
danst-gotiske Vcrlde i Norden var ophort, og nordgermaniske Hevdinger bleve
de herskende ej alene paa Halvoen, men ogsaa i de danst-gotiske Lande.
Og fra de nordiske Havne begyndtc nu Selrigere eller Vikinger i Hobetal
at svcrrme om ej alene i de ncrrmeste Have, men ogsaa i Sydens Farvan
de, at gjeste Tydskland, England, Frankrige, og endnu fjernere Lande, tildcels
endog at oprette Niger der. En ny Tidsalder, Vikinge-Perioden, be-
’) BS3ubrot) Cap. 9. Saro (8 B. S. 391) lader hans Aste siden blive fsrt til
Hleidr, og blive hojlagt der med hans Vaaben og Hest, Dette er vistnok ung-
tigt, men har dog, som man skulde formode, givtt Anledning til det Sagn, at
Harald Hildetand skulde rcere hejlaqt ved Hleidr, hvor man endog viser en
Hsj, der siges at verre hans, men som i Virkeligheden kun er en Dysse fra
Steenalderen, se Worsaae, Danmarks Oldtid :c. S. 9l).
Munch. Tet nersie Folks Historie. /. 1H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
