Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Bevegelsens Aarsager.
og flere have antaget at Benevnelsen er opkommen i senere Tider som et
uheldigt Forftg paa at gjrngive Middelalderens latinske Forfatteres Bev
tki» m»gn». Men dette Bovtk,» maxna kan ligesaavrl va-re opstaaet
af et Forsog paa at gjengive Bv,^’6s mikw. og da denne Bencevnelse rj
alene i og for sig selv er intet mindre end urimelig, men dens Rimelighet»
endog bestyrkes af andre Omstcrndigheder, kan man ikke vel bortvise den som
falsk. Thi allerede Tacitus’s Udsagn om Svearne, at de bo hiinsides
Nugierne og Lemovierne, i Oceanet selv", og at deres Land drels grcrndser
til lishavel, deels til de af en Kvinde beherskede Siters (altsaa Kvcrner
nes) Land (se ovenfor S. 19), gjor det ej alene tvivlsomt. om man skal
tcrnke fig dem vestenfor eller ostenfor Osterseen . men snarere endog i hojeste
Maade rimeligt, at man skal tanke sin dem boende paa begge Sider, paa
Aalands-Oerne, paa Ostl og Dago, — hvor der virkelig ogsaa findes Spor
af en aldre nordisk Befolkning ’) — og paa Kysterne rundt om den finske
Bugt. Derved kom de i Ordets cgentligste Forstand til at bo «i selve Ha
vet", og derved forklares ogsaa bedst, hvorfor de ere ..mcegtige ved deres
Flaade". Det er tillige ovenfor (S. 39) nccvnt, hvorledes de russiske Ge
sandter, der i Aaret 839 vare sendte til Konstantinopel, og herfra kom til
Tydskland, befandtes at vcere af Svearnes Folk. Sigurd Ring optrader
ogsaa, merkeligt nok, egentlig som Svearnes Hovding, uagtet han er fod hiin
sides Ssen. Og naar man ncrrmere betragter den oldnordiske Mundart,
der ester Braavalla-Kampen blev dm herskende i Danmark, da sinder man.
Sterkes Sagn) saaledes at Navnet umiskjendeligt kan sees at have voeret i
Folkemunde; det synes derfor ej at verre opstaaet ved en blot og bar Gisning.
Naar Geografen af Ravenna omtaler Gammelsiythicn, der af lornan-
des kaldes Scandza" (se ovenf. S. 41) synes han at have haft Bv,A6t»
for Tie.
’) Her ville vi ikke lcrgge saa meqen Vegt paa de mange, bestemt nordiske Old-
tidslevninger fra Estland og Liftand, som Kruse har beskrevet og afbildet i sine
Xocrolivonica, da disse vistnok kunne hidrsre fra senere Tider, paa hvilke disse
Egne, uagtet deres tschudiste Befolkning, stode under russisk Herredsmme, og
Hsvdinger af nordist Herkomst, f. Gr. Olaf Tryggvesons Murbroder Sigurd,
opholdt sig i Landet. Men flere Stedsnavne ere nordiske; f. Er. Dags, Run»
(i den liflandske Bugt), og disse Navne ere crldgamle, Domesnes" omtales
saaledes <se Liljegrens Run-Urkunder Nc. 944) allerede i en Runeindstrift paa
Vers, som neppe er yngre end det 9de Aarhundrede, og som altsaa ikke hid-
rsrer fra det svenske Herredsmme over Lifland i nyere Tider. Paa Runs og
paa flere Steder i Lifiand skal Befolkningen endnu vcere svensk. Og hvorle-
des det end forholder sig med Oprinoelsen tll Navnet Bscl (L)8x«l»), modsat
Estlands Fastland eller 45»l875l», <se ovf. S. 13 No. 2), saa er det dog vist,
at allerede Thjodolf, der levede i det 9de Aarhundrede, og som forresten ncevner
Esterne, omtaler 3^B>g, det vil sige og L>B>BlH tilsammen. At an-
tage disse Navn? ?pstaaede fra senere nordiffe Kolonister, er ikke rimeligt.
Det er aabenbart det tschudiste Element, som her har fortrcrngt det nordiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
