Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Bevegelser i Khasarer.
derdanige, men sideuefter ved en Folkebevegelse blandt Slaver og Tschuder
for Størstedelen er blevet fordrevet hiinsides Havet, og at der sidenefter fra
de samme Egne, hvortil hiint var fordrevet, kom mcrgttge Hcerkonger, som
opkastede sig til Landets Herrer og paany grundede den russiske Magt —
da kunde disse Begivenheder neppe opfattes anderledes af Nestor, end saa
ledes som han fremstiller dem. Han har antaget Russer og Vcrringer for eet og
samme Folk, eller rettere, at Russer umuligt kunde vere noget andet Folk
end det samme, han var vant ved at kalde Vcrringer: derved blev det og
nsdvendigt at lade dem komme fra hiinsides Havet, ligesom Voeringcrne
senere. I det store og dunkle Fjerne er Tidsafstanden mellem Begivenhr
dlrne forsvunden. Iden Tro, at der ej gaves Russer fsr 852, har han og
saa sammentrengt Begivenhederne i det korte Tidsrum mellem dette Aar og
862. Det eneste, vi af Nestor med Bestemthed erfare, er altsaa, at der en
Tid forud for Stiftelsen af det russiske Storfyrstenwmme fandt en stor
Bevegelse Sted blandt flaviske og tschudiske Folkeslag (Slaver, Merer, Tschu
der og Krivitscher) i det Indre af Rusland, og al de der boende Nordger
maner (Russer) ved denne Bevagelse bleve fordrerne hiinsides Havet. Skulde
denne Bevegelse ej verre den, hvorved den store Omveltning i den sstlige og
sydlige Deel as Norden i Begyndelsen af det Bde Aarhundrede bevirkedes, og
hvorved tschudiske Folk, drivende russiske Folkesverme foran sig og hiinsi
des Havet, selv trengte frem til Oster,’oens Kyster? En saadan Bevegelse
maa legges idetmindste meve end eet Aarhundrede forud for den Tingenes
Tilstand, under hvilken nordiske Herkonger atter kunde ourette det nordger
maniske Herredsmme i Osten. Og man savner heller ikke Underretning om
hvad der igjen kan have veret Aarsa^ til hiin Bevegelse i Hjertet af Rus
land. Te megtige Khasarer, der forst nevnes ved Aar 626 som et tyr
kist Folk, brode omkring 659 ind i Europa, hjemsogte det sorte Havs Ky
ster, og udbredte, som det synes, i Begnndrlscn af det Bde Aarhundrede
deres Herredomme i det sydlige Rusland lige til Kijev og Dnepr-Egnenc ’ ).
Deres Fremtramgen kunde nok foranledige et Tryk, hvorved de ncrrmest
Dsterssen boende Russer, der desuden stode i den nojeste Forbindelse med
deres Brodre hiinsides Havet, kunde nodsages til at stytte over til disse.
Hvo veed endog, om ikke ogsaa de nordligere Dele as Rusland tildeels blrve
undertvungne eller i alle Tilfcrlde hjemssgte af dem, og om ikke de senere
nordiske Hcrrkonger, der oprettede Storfyrstendommet, egentlig optraadte som
Befriere fra det khasariske Aag? Idetmindste forteller Nestor udtrykkeligt
hvorledes Veringefyrsterne Wold og Dir befriede Kijev, og Oleg, Ruriks
Efterfslger, Severier og Nadimitscher fra Khasarernrs Herredemme -); og
’) Schlozers Nestor 11, 2. 136— 139.
") Schlozers Nestor 11. S. 211-213. l!l. S. 74, 75.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
