- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
305

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305
Geirmund og Haamund Heljarstind.
meddeles ogsaa selgende Sagn. Engang, da han var ude paa Vikingetog,
fedte hans Dronning Tvillinger, af hvilke hun kaldte den ene Geirmund,
den anden Haamund. De vare saa svarte og hcrslige, at hun skammede sig ved
dem og udgav dem for at virre Ssnner af hendes Tmlkvinde , som just
ogsaa havde fedt en Sen til Verden, ved Navn Leif, hvid og meget smuk;
denne udgav hun for sin Sen, og viste Kongen ham, da han kom hjem.
Kongen syntes dog ikke videre om ham og sagde at han kun tegnede sig til
at blive et übetydeligt Menneske. Da Kongen ncrste Gang drog ud paa
Tog, vare Vernene 3 Aar gamle. Leif var da meget ftygtsom, men Geir
mund og Haamund modige, stejende og snaksomme. En Dag indbed Dron
ningen til sig den navnkundige Skald Brage den gamle, for at han skulde sige
sit Skjen om Drengene. Hun magede det saa, at Brage sad alene i Hallen
med drm, selv skjulte hun sig under en Vcenk, for useet at hore hans Bemerk
ninger. Leif sad i Hejscrdet og legede sig med en Guldring, Haamund og
Geirmund sad i Halmen nede paa Gulvet. De lov hen til Leif, fkubbede
ham ned af Scrdet og toge Ringen fra ham: derover grced han. Da rejste
Brage sig, gik hen til Bcenkrn, hvor Dronningen laa, slog med Stokken
ovenpaa den, og sagde:
To ere inde, Leif er den tredie,
Lodhats Son,
tror jeg dem begge vel,
Haamund og Geirmund den Dreng ikke,
du fedte, Kvinde!
Hjers rette Senner;
Da tog Dronningen sine egne Seimer til sig igjen og lod Trollvinden faa
Leif tilbage. Da Kongen kom hjem, fortalte hun ham altsammen og viste
ham Drengene. Han sagde at han aldrig fer havde seet sligt Heljarskind"’ );
dette Tilnavn fik de siden begge. De bleve siden navnkundige Krigere, og
flyttede omsider til Island, hvor brremmelige og mcrgtige Mtter nedstam
mede fra dem.
Om den historiske Tilværelse afHjerleif, Half og de fornemste af hans
Kcemper kan der ikke verre nogen Tvivl; deels fordi Beretningen om dem i
for sig, de romantiske Udsmykninger fraregnede, intet utrovaerdigt indehol
de, deels fordi enkelte islandske Hevdingeslcegter i den paalidelige Land
namsbog udledes derfra, deels endelig fordi det Eldgamle Hyndluljod hen<
tyder dertil. Den Ottar, hvilken Digtet egentlig angaar, kaldes nemlig der
udtrykkelig en Sen af Innstein, og denne igjen en Sem af Alf den gamle,
aldeles saaledcs som Halfs Saga fortcrller. Den hele Slcrgtrcekke i Hynd
luljod lyder saa!edes: Svan den rede — Scefare — Ulf — Alf den gamle,
— Innstein 2). I Fundinn Noregr findes det samme Slcrgtregister, kun
-) Hyndluljod, Str. 12.
Munch. De» norsit Folke Histone. /. 2l)
i) Dsdsgudinden Hel besirives som sortblaa paa den ene Vide af Nnsigtet; Ke!>
«iskinn (Hels Skind) vil altsaa sige sortagtigt Skind tigt Hels".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free