Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Halfs Levetid.
K paa en vilkårlig Maade formet med Gudelcrrens om Dag, Delling, Sol
og Mundilfare Tidsregningen bliver vanskeligere at bestemme. Ta
Hyndluljod onltaler Harald Hildetand og dennes Vroderson Nandver, synes
saaledes Ottar at verre samtidig med disse, eller maaskee med Randvers
Ssn Sigurd Ning; dette giver for Innstein og Half Tiden omkring
710—20, hvilket og passer dermed at Halfs Fader Hjorleif levede
lidt senere end Vikar. Men at Hjorleif i saa Fald skulde kunne have haft en
Mtling i 3die Led, der kunde drage til Island ester 875, bliver en Umu
lighed, naar man ej Hil scrtte hver Generation til over 60 Aar. Det er
endog vanfkeligt nok, med Hjsrleifs Levetid omkring 690 at forlige Slcegt
rcrkken fra hans anden Son Utrygg, hvorved Landnamsmanden Ulf skjalge
bliver en Ssnnessns Son af Utrygg og dennes Levetid, ester scedvanlig
Beregning, falder mellem 750 og BID. Vel kan man tcenke sig hvert
Slcrgtled 10 Aar lcengere, og saaledes faa Utryggs Fodsel og Hjsrleifs
Levetid op til 700, men en saadan Fremgangsmaade vilde stride imod, hvad
Erfaring har viist at verre det rrttl> nemlig ved omtrentlige Beregninger at
scette for hver Generation mellem 25 og 33 Aar. Vi nodes altsaa til hrr
at antage et Slcrglled bortfaldet. Endnu flere Led maa antages bortfaldne
i den anden Ncrkke, der udgiver Landnamsmcrndene Geirmund og Haamund
Heljarskind for Halfs Ssnnessnner. Thi om Geirmund end, som det he
der, var gammel, da han ej lcrnge efter Hafrsfjordslaget drog til Island,
falder dog hans Fodsel og Faderen Hjors Levetid omkring 820, og fslge
lig Hjsrs Faders Levetid omkring 790; saa silde kan Half umuligt have
levet. Historien med Brage Skald synes saa uadskiltelig knyttet tilßrodre-
M’s bekjendte Tilnavn, at man ej lor underkjende dens Trovcrrdighed, iscer
da det Vers, Brage ved denne Anledning kvad, maa have bidraget til at
vedligcholde den i Erindringen; ikke at tale om, at Geirmund Heljarskind i
Landnama udtrykkeligt siges at have vcrret den ypperste af alle Landnams
mcrndene Korfor det og er saameget rimeligere, at Beretningen om hans
i) Fornaldar Sogur Norfcrl. 11. S. 7. Her ftaat i Svanr hinn raufci, fafcir
Sæfara, fofcurUlfs, fofcur Ålfs, fofcur fieirra Ingimundar ok Eysteins. Men
det er aabenbart, ved Sammenligning med Hyndluljod ag Halfssaga, at her
ikke stal loeses InF<inuncl»r og N^zteins, men InnBteinB ok llt^teinB.
Dette er ikke det eneste Sted, hvor Fund. Nor. har en ojensynlig Fejl. Oven^
for er Fejlen Imaillz og Liriks, istedetfor Bn^gl!3 ok H^3!lB, m. m. om-
talt. En Fejl er det og, hvor Raums anden Son i Slutningen af Cap. I.
kaldes Haukr, uagtet han dog i den specielle Opregnelse Cap. 2 kaldes Haufcr
og scrttes i Forbindelse med Hadeland.
2) Denne Rcekke lyder efter Landn. 11, 22 saaledes: Utrygg — Üblauo — Hegne
hvite — Ulf stjalge, tidlig Landnamsmand, Oldefader til ThjodhUd, Erik Re-
des Hustru, altsaa fsd omkring 840, hvilket efter scrdvanlig Beregning giver
for Utrygg Fodselsaaret 750,
3) Landnama 11. 20: hat se^a vitrir menn, at hann K»L Bi>tz»3tr verit «lira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
