- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
314

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 Hagbard-Sagnets Trovcerdighed.
vold paa Lister, Aurnes i Sogn, og Vngeloen i Nordland, ncrvnes lige
ledes, hvert af sine Indbyggere, som det Sted, hvor Vegivenheden skal have
tildraget sig; Sngeloen ncrvnes som saadant endog i en yngre Bearbeidelse
afLandnamsbogen»). Tenne store Udbredelse af Sagnet kan imidlertid ikke
andet end gjore det saare mistcenke^igt i historisk Henseende. De fleste Sagn,
der, saaledes som dette, ere blcvne National- og Lokal-3agn hos forskjellige
germaniske Folk eller Folke-Afdelinger, tilhore strengt taget ikke nogen enkelt
Folkeafdlling, men kun det oprindelige Stammefolk ; de ere, hvad vi allerede
have paapeget med Hensyn til Volund-Sagnet og Nlflungesagnene, for det
meste Oldsagn, medbragte fra Folkets oprindelige Hjem, men lokaliserede hos
de enkelte Stammer i de Egne, hvor de senere kom til at nedscrtte sig.
Mellem Hngbard- Sagnet og de nysncrvnte Sagn er der nu vistnok den
Forskjrl, at disse tilhore alle germaniske Folk og Lande, medens hiint synes
at virre egent for Norden. Heraf kan maaskce sluttes, at det er opstaaet ns
get sildigere end hine, og at det kun har tilhort Nordgermanerne og de go
tiske Stammer, der kom i Verorelse med dem. Men Sagnet er ligefuldt alt
for meget Fcrllesgods til at vcere historist, og de Forsog, som Saxo og For
fatteren af Fundinn Noregr have gjort paa at scrtte det i Forbindelse med
Historien eller historiske Genealogier, maa derfor ansees som mislykkede
Dette er iscrr iojnefaldende i Fundinn Norrgr. Det heder her paa eet
Sted, hvilket vi allerede ovenfor (S. 200) tildeels have anfort : Sigar (Half
dan Gamles Son) var Fader til Siggeir, som var gift med Signy, Kong
Volsungs Datter; Sigar var ogsaa Fader til Sigmund, der var-M med
Hild, Datter af Grjotgard Konge paa Msre, hans Ssn hed Sigar, Sig
nys Fader, der lod hcrnge Hagbard ; dette er Siklinge-Wtten". Men oven
for paa et andet Sted, hvor der handles om Nors Wl, heder det : «Grjot
gard (paa Nordmsre) var Fader til Sigar, Fader til Signy, der var gift
med Harald Naumdole-Iarl". Man vil. lettelig see, at der paa det forste
Sted hersker en Tvetydighet», idet man kan henfore Ordene: hans Son
hed Sigar" baade til Sigmund og til Grjotgard. Det forste synes vistnok
at have vcrret Forfatterens Mening, siden det er Sigars, ikke Grjotgards
Ml, han her omhandler; men da man paa det andet Sted, hvor Kongerne
paa Nordmore omhandles, ogsaa sinder Slcrgtrcrkken Grjotgard — Sigar
— Signy", kan man dog vanskelig undlade at tcenke sig denne Ncrkke vil
kaarligt tillempet paa den anden, og Tvetydigbeden, naar ’Alt kommer til
Alt, maaskee endog forscetlig, eller Sammenstillingen beroende paa en Mis
forstaaelse. Der er desuden saameget andet, der viser at den hele saakaldte
/) Hvor Engelsen paa Haalogaland omtales (111. 18), tilfojcr Hauksbogen og
den yngste Bearbeidelse af Lantmama, den saakaldte Mela-Vog: Der havde
fordum Sigar boet, og der er Signys Buur samt Hagbardsholm". Endnu
gaar ogsaa Sagnet derom paa Engelsen, og Signys Buur m. m. vises.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free