- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
320

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320 Fridthjof.
lcrnge brcrndt Salt, fsrend du fik den Ring", sagde Kongen. Fridthjof
svarede at det var hans Fcrdrenearv. Han forblev hos Ning om Vintren
uden dog at give sig tilkjende, men kaldte sig kun Thjof(Tyv). Alle syntes godt
om ham, dog gav Dronningen sig kun lidet af med ham, Kongen derimod
desto mere. Engang da Ring og hans Hustru mod Fridthjofs Advarsel
tjorte over Isen i en Vogn, brast den, og de sank i med Vogn og Hest,
men Fridthjof ilede til, og trak med et eneste Tag altsammen, baade Kongen
og Dronningen, Vognen og Hesten op igjen. Det var i Sandbed et godt
Tag", sagde Kongen, ikke engang Fridthjof den frekne kunde have gjort
det bedre, om han havde vcrret her". Ud paa Vaaren hcendte det sig
engang at der holdtes en stor lagt, og at Kongen og Fridthjof kom til
at vcere ene sammen paa et afsides Sted i Skoven. Kongen lagde
sig til at sove, uagtet Fridthjof bad ham heller at gaa hjem. Da Kongen
var falden i Ssvn, tog Fridthjof sit Sverd og slcrngte det fra sig. Lidt
efter rejste Kongen sig og fpurgte: er det ikke saa, Fridthjof. at mangt
og meget kom dig ihu, men du bestod Fristelsen? Jeg har kjendt dig fra
den forste Kveld, du kom i min Hal, og jeg vil endnu ikke paa lcrnge skilles fra
dig". Fridthjof takkede Kongen for hans Venlighed, men sagde at han snart
maatte bort, fordi hans Mccnd ventede ham. Han fulgte Kongen hjem, og
det rygtedes snart at den fremmede Gjest var ingen anden end Fridthjof
den frskne.
Gn Morgen tidlig traadte Fridthjof frem for Kongen oglngebjorg, og
sagde at han nu maatte afsted, og derfor vilde sige farvel. Han bad Inge
bjsrg atter modtage Ringen, og kastcde den til hende. Ring smilede og sagde:
hun har faaet bedre Lsn for Vinleropholdtt, end jeg. skjsnt hun itke har
vceret saa venlig mod. dig som jeg". Han vilde ikke bere noget om Afrej
sen, men bad Fridthjof at blive hos ham og forsvare Niget for hans Born,
der endnu vare smaa. leg selv", sagde han, foler mig syg, og venter snart
min Dsd; jeg skjenker dig min Kone og al min Ojendom, og vil dertil give
dig Kongenavn". Fridthjof takkede ham, men sagde at han ej vilde have
hsjere Titel end larlsnavn. Ning dede efter et kort Sygeleje, og blev hoj
lagt med mange Kostbarheder. Hans Arveol og Fridthjofs Bryllup med
Ingebjerg hsjtideligholdtes under eet.
Da Kongerne i Sogn, Ingebjorgs Brsdre, erfarede dette, bleve de
forbittrede og droge med en Herr for at angribe Fridthjof. Men denne
og hans Ven Bjsrn, som nu var kommen tilbage, modte Kongerne og sej
rede snart. Helge faldt for Fridthjofs egen Haand, og han bod Halfdan
Fred, som denne gjerne modtog paa de Vilkaar, Fridthjof selv foreskrev.
Halfdan maatte lcrgge sig selv og sit Rige under Fridthjof, blive hans Herse,
og betale ham Skat; selv lod han sig give Kongenavn i Sogn, og underka
stede sig siden Hordaland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free