Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Fridthjof.
Fridthjof og Ingebjsrg havde mange Born, hvoriblandt Ssnnerne Gunn
thjof og Hunthjof. Hunthjof herskede over Hordaland, og havde tre Sonner,
af hvilke Herthjof fik Hordaland, Geirthjof blev Konge paa Oplandene, og Frid
thjof blev Konge i Thelemarken. Tet var Herthjof, der eftcr et af Sagnene om
Vikar skal have overvundet Kong Harald paa Agder, og fort hans Son Vi
kar med sig til Hordaland. Hvorledes Vikar og dennes Fostbroder Starkad
siden hevnede Harald, overfaldt og drebte Herthjof, og hvorledes Vikar der
efter ogsaa underkastede sig Geirthjofs og Fridthjofs Niger, er ovenfor omtalt.
Siden den Tid forsvinder Fridthjofs Mt aldeles af Sagnhistorien.
Sagnet om Fridthjof er et smukt Sagn, og vi have derfor meddeelt
det nogenlunde fuldstendigt. Sagaen, hvori det fortcrlles, er ualmindeligt
godt sammensat og meget behagelig at lese; den indeholder ikke faa interes
sante Trek af Oldtidslivet i Norge, og med Undtagelse af Historien om
Troldkvinderne, til hvilken vi ogsaa forresten i ellers paalidelige Sagaer finde
Sidestykker, er der intet egentlig usandsynligt i den hele Beretning. Des
uagtet er der saare meget, der taler for at ansee.det Hele som en af de faa
romantiske Digtninger, vsr Oldliteratur kan opvise. Tet er allerede iog for
sig mistcenkeligt, at Fundinn Noregr, der dog saa noje gjennemgaar de norske
Konge-Mter, aldeles ikke nevner et Ord om Fridthjof og hansWt, og at
Wtten ligesaa sporlost forsvinder ester Herthjofs Dod. Heller ikke findes
nogen Hentydning dertil enten i Landnuma eller nogen anden paalidelig norsk
eller islandsk Saga. Derimot» slutter Fortellingen om Fridthjof sig paa
det nojeste til Sagaen om hans Fader Thorstein Vikingsson, der vrimler af
Fabler og Overnaturligheder og derved strar aabenbarer sig som en Digt
ning, medens Forfatteren af Fridthjofs Saga bedre har forstaaet at give
sin Fortelling Sandsynlighedens Preg. Men denne Sandsynlighed spiller
kun i Overfladen; i sig selv er Begivenheden altfor romantisk til at vere
rimelig, og Fortcrllingen indeholder derhos virkelige historiske og geographiske
Umuligheder. Paa den Tid, da Fridthjof ifolge Sagaen maa have levet,
havde norske Vikinger endnu ej sat Fodcn paa Orknoerne, end sige erobret
dem og indrettet dem til et larldomme. Vi vide med Vished, at Nord
mendene eller nordiske Vikinger ikke kom til Orkns og de skotske Farvande
fsrend i Slutningen af det Bde Aarhundrede, og hvad der fortelles om et
norstt larlwmme paa Orkno for den Tid, er altsaa ligeftem Digt. Om
Beliggenheden af Rings Kongerige har Forfatteren aabenbart selv veret paa
det uvisse; thi om vi end ikke tåge i Vetragtning, at een Vcarbejdelse gjor
Ring til Konge i Svithjod, saa ste vi dog, at ogsaa den, der lader ham
raade over Ringerike, nevner Alfheim som hans Hjem Ikke at tale om
’) Den omstcrndeligere Bearbeidelse af Fridthjofs Saga, der ncrvner Ringerike og
Alfheim, veed ogsaa Navnet paa Rings Gaard, og kalder den Streituland.
Munch. De» norsie Mks Historie. /. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
