Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Haalogalands crldste Forfatning.
somhrd, ligger det og saa at sige i Sagens Natur, at de oprindelige, simp
lere Forhold der lettere vedligrholdt sig, og at ftlgelig Kongetitlen der van
skeligere kunde komme i Brug. Saamrget er vist, at en Rettighed, Harald
Haarfagre og hans Efterkommere tilrgnede sig som et Regale, over hvilket
de endog vaagede mrd mere end almindelig Strenghed, nemlig Handelen
med Finnerne og Oppebwrelsen af den Skat, disse maatte yde, fer Ha
rald Haarftgres Tid udsvedes af de hålogalandske Bonder eller Haulder
selv. Haalogalcendingen Ottar, der, ojensynligt fsrend Harald Haarfagres
Erobring, beskrev sit Fcrdreland for den engelske Kong Alfred, gav ham
ftlgende Underretning.- «Deres (d. e. Haalogalcendernes) Velstand grunder
sig iscer paa den Afgift, Finnerne yde dem, den bestaar i Dyrehuder, Fug
lefjcer, Hvalsbeen, og Skibsreb af Hval- eller Scrl-Hud" >). Dette er al
deles den samme Skat, Kongerne senere lode oppebære, og som altsaa Ind
byggerne af Haalogaland selv fsr den Tid have oppebaaret og deelt mellem
sig. Haaleygjatals Sagn om Herse og hans frivillige Nedveltning fra
Konge- til larledsmmet er derfor vistnok det samme Sagn, som anden
steds henfsres til Kong Hrollaug, hvilken neppe kan have vnret omtalt i
Haaleygjatal, der kun maa have holdt sig til den lige nedstigende Linje indtil
Haakon. I og for sig er der vel intet usandsynligt i atMtten paa Harald
Haarfagres Tid kan have forgrenet sig, og at Haakon herskeoe paa Haalo
galands og langs Kysten, medens Herlaug og Hrollaug herskede i det egent
lige Nuumdal, men end rimeligere er det at Herlaug og Hrollaug bort
faloe med det til dem henfsrte Sagn, og at allene Haakon Grjotgardsssn
fremstaar som Mttens Neprcrstntant , ved hvis Underkastelse Harald baade
erhvervede Naumdal og Haalogaland 2). Tet er forresten heel rimeligt, at
de af larlerne, der foretoge Sstog til sydligere Egne, her ncevntes med
Kongetitel^), ligesom de svrige Ss- og Hcrr-Konger, og at dette kan have
givet Anledning til Sagnet om at Kongetitlen ssr Herses Tid skulde have
vcrret den sedvanlige i Wtten.
Grjotgard var, som vi ovenfor anfsrte, en Ssn eller Ssnnesons Son
af den nordmsrske Kong Grjotgards Ssnnedatter Signy Tet er saale
des yderst rimeligt, at han er opkaldt efter sin Tipoldefader. Det er end
og meget rimeligt at Giftermaalet mellem Signy og Harald Naumdolejarl
har givet Anledning til, at dennes Efterkommrre erhvervede Besiddelser paa
Nordmsre. Men merkeligt bliver det paa den anden Side, at Grjotgard
l) Alfreds Orosius, udg. af Varrington, S. 23.
«) Det maa ikke oversees, at Landnuma og Egils Saga udtrykkelig navne en
Thorkell Naumdolejarl som samtidig med Harald Haarfagr?.
’) F. Er. de forhen omtalte Gudlaug og Gylaug, der herjede i de danste Faroande.
4) Om den sandsynlige Forverling af denne Signy med det bekjendte Hagbards-
sagns Signy Sigarsdatter er forhen talt, S. 314.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
