Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Oplandene. Aale frekne. Eystein.
tiske Kultur-Indvirkning er Thrsndelagen ikke ’), og disse — hvorvel svage —
Spor henfsres vistnok med stsrst Rimeligheo til den oplandste Erobrings Tider.
18. Oplandste Mtcr.
Hvad Oplandene selv angaar, da have vi allerede ovenfor S. 74—76
omtalt, hvorledes de sandsynligviis ere blevne befolkede med Raumer og den
Afoeling as disse/ der siden kaldtes Alfer, men hvorledes der og ester al
Rimelighed her fandt en idelig Frem- og Tilbagerykken Sted, idet snart de
nordenfra komne Nordmcend, snart de ftndenfra indkomne Ganter havde
Overhaand. Vi have lejlighedsviis, hvor Rolf Krakes og Wglingekongen
Adils’s Bedrifter omhandledes, ncevnt den oplandste Konge Aale, der stred
mod Adils, hvilken tillige understottedes af Nolf Krakes Kcemper, altsaa af
Sviars og Goters forenede Magt, paa den tilfrosne Vcrner, og der mistrde
Livet i et Slag, der synes at have vcrret temmelig alvorligt, maaskee endog
en Eldre Nationalkamp mellem n orrene og heel eller halv-gotiske Folke-
Elementer. Forresten tie vore Oldskrifter derom ; det siges ej ncrrmere, hvo
Aale var, eller over hvilke Dele af Oplandene han herskede; rimeligviis maa
det have vcrret de sydsstligste 2). Vi have ligeledes omtalt de saakaldte
Oplcendingekonger af Dnglingestammcn, fra hvilke den smere norske Kongecrt
siges at nedstamme; disse Konger optrade dog strar ester Halfdan Hvitbein
ej lamger som Oplcrndingekonger, men som Konger paa Vestfold. Den mer
keligste Konge paa Oplandene i de celdste Tider var unegteligt den nys
naevnte Erobrer, Gystein, hvis Navn imidlertid er sat i Forbindelse med
det fabclagtige Sagn om Hundekongen Saur, men som ikke desto mindre hen
fsres til en sammenligningsvis saa sildig Tidsalder, og hvis Slcegtstab
med historisk bekjendte Mglingekonger saa nsje angives, at vi nodsages
til at ansee ham for mere end en blot Sagnfigur. Det er derimod
hsjst sandsynligt, at han er bleven forverlet med en saadan. Fundinn
Noregr fortceller om en Konge ved Navn Eystein, der lcenge havde raa
det for Hedemarken, hvis Datter Aashild med Svade eller Svase Istun
fra Dovre havde Ssnnen Rolf i Berg, der rsvede Nors Syster Goe, og
Datteren Hadd, der egtede Nor. Denne Svade Istun er, ligesom Finne
kongen Mattul, en staaende Figur; han ncrvnes under Navnet Svade eller
Svase endog paa Harald Haarfagres Tid ; hans Navn gjenkjendes i
’) Se nedenfor, S. 345, 346.
’) Skålda Cap. 43. Yngl. Saga Cap. 33.
2) Se den i flere Bearbeidelser forekommende fabelagtige Fortcelling om Svade
eller Svase Istun, hvis Datter Snefrid blev gift med Harald Haarfagre.
Her kaldes han altio Svase, og udgives stundom for en Jotun, stundom
for en Dverg, stundom og for en Finne-Konge, ligesom Snefrid ofte kaldes
den finske". Landnama (V. 7), kalder ham i nogle Haandflrifter Svade, i
andre Svase Istun; Fund. Noregr i Flatsbogen kalder ham Svade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
