Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Solser. Gudbrandsdalen.
og Hild, Datter af Gudrod gamle, Ssn af Kong Sslve, der fsrst opryd
dede Solser; man kjeder altsaa kun hans FadersNavn, og dette har man
siden sat i Forbindelse med crldre opdigtrde Slcegtled Hans egentlige
Rige var Hedemarken ; hans Datter Aasa var gift med Halfdan Hvitbein,
og han hadde desuden en Son. Hsgne, hvis Ssn Eystein ester Gudrod
Vejdekonges, Ijnglingekongen Eystcins Ssnneftns, Dod, stal have underlagt
sig Hrdemarken tilligemed andre tilgrcrndstnde Landskaber
De saakaldte solscrske Konger skylde aabenbart ene og alene senere etymologi
ske Sagn deres Oprindelse. Lignende etymologiske Sagn, der tillige have nogen
Overensstemmelse med det haalogalandske om Herse, fortelles om Gud
brandsdalens celdste Herskere. Raum, heder det i Fundinn Noregr (se ovf. S.
45), havde med Bergdis, Tatter af Thrym Istun fra Vormen, tre Ssnner, af
hvilke Brand opfostredls hus Faderen: han gav ham til Guderne, hvorfor
han kaldtes Gudbrand; ham gav Naum de Dale, der kaldtes Gudbrands
dalene. Hans Ssn var Audleif, hvis Ssn Gudbrand ej vilde lade sig kalde
Konge, men lod sig give larlsnavn fordi han vilde vcere den mcegtigste
Jarl i Norden. Hans Ssn var Geirmund Jarl, Fader til Rodgeir Jarl,
hvis Ssn Gudbrand hverken vilde viere Konge eller Jarl, men lod sig
give Hersenavn, og hrrskede dog som en Konge; alle hans Wtmcend fsrte
siden Hersetitel". Vi ste her et Forssg paa at forklare ej alene Gudbrands
dalens Navn, men ogsaa den Omstcrndighed, at den fornemste Wt i Land
skabet kun forte Hersttitel. Dette var, som vi af senere historiske Beret
ninger ste, virkelig Tilfceldet og det forklares paa den letteste Maade der
af, at der blandt dem, der opryddede og befolkede denne afsidesliggende og
i de irldste Tider neppe synderligt indbydende Egn, ej fandtes nogen larleatt,
og at der heller ikke opstod nogrn Erobrer, der antog Kongenavn. Men
sildigere Slcrgter, vante til at Kongetitlen var uadskillelig fra Herredsmmet,
’) Mellem Navnene ,,Soloer" og Sslve" er Ligheden vistnok kun tilfaldig.
Det sidste er umiskjendeligt dannet af sul eg. 8»Iv, 3 : etstags Tang; hvis
Bnle^»r var dannet deraf, vilde man idetmindste-en enkelt Gang sinde det
strevet BSle^»r, men somoftest strives det kun 8o1e^»r, sjcelden sele^Mr,
B«ele7Mr. Sagnet synes altsaa fsrst at v<ere opkommet paa en Tid da Spro-
gets «eldste Former allerede vare forandrede.
°) Hauk Erlendsssns Beretning om Oploendingekongerne, korn»l6. BuFur
2det B. S. 105. Snorre, Yngl. S. Cap. 48.
>) Se Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 1 og 2, hvor Gudbrand Herse" i Gud-
brandsdalen omtales som samtidig med Harald; og Harald Graaf. S. Cap.
9, hvor Dalegudbrand" d. e. Gudbrand af Dalene eller Gudbrandsdalen?,
noevnes som deeltagende i et Forbund med Tryggve Olafsssn omkring 968.
Det er rimeligviis den samme Dale-Gudbrand, der forekommer i Njaals Saga
Cap. 88 og 89 som Haakon Jarls gode Ven omkring 990. Beretningen om
Dale-Gudbrand, rimeligviis den sidste af dette Navn, i Olaf den Helliges Saga
hos Snorre Cap. 118, 119, i den sterre Udg. Cap. 107, 108, er bekjendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
