Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
Nldre Folkeforhold i Oplandene.
der og Kong Sigurd Syrs Hustru, ventede Bessg af sin Ssn, opfordrede
hun sin Mand til at vise sig som en Slormand, og som en der mere slcrg
tede paa Harald Haarfagre end paa sin Morfader Nane Mjenof eller Nerid
Jarl den gamle, hvor forstandige end disse kunde have varet At Nrrid
den raadspake og Ncrid den gamle, hvilken Sigurd ej maatte slcrgte paa,
naar han skulde vise sig liberal, er den samme, som Nerid Jarl den raad
snilde, gamle og nidske, er iojnefaldende; mm Harald Haarfagre og de
norske Konger af Mglinge-Mtten maa da ogsaa paa en Maade have ned
stammet fra ham, uagtet der ingensteds siges hvorledes. Ligefra Halfdan
Hvitbein sinder man nojagtigt angivet, hvad enhver Wglingekonges Hustru
hed og hvorfra hun stammede, men nogen Datter af Nerid Jarl nawnes
ej. Man skulde derfor nasten formode at denne Nedslammelse med Flid er
bleven dulgt eller ladet ud af Betragtning, for at Konge-Wttens foregivne
Slcrgtskab med Ragnar Lodbrok og Volsungerne desto bedre kunde falde i
Ojnene
Efter saaledes at have gjcnnemgaaet de sparsomme Meddelelser, vore
Oldskrifter indeholde om Oplandenes crldre Historie, kunne vi maasker danne
os en noget tydeligere Forestilling, end det hidtil var muligt, om den nor
rone og den gautiske Folkecrts indbyrdes Forhold i disse Ezne, og vove
at opstille enkelte Formodninger om, hvorledes snart den ene, snart den anden
havde Overhaand eller trcrngte frem, medens den anden trcrngtes tilbage.
Det er allerede viist, hvorledes de norrone Indvandrere, her ncrrmest Nau
merne eller Alferne, efter al Rimclighed forefandt gautiske Stammer i de
sydligere Egne, sandsynligviis lige op til Hedemarken, at de undertvang dem,
oprettede Niger, Raumarike, Ringerike, maaskee og Nanrike, m. m., og
udbredte sine Besiddelser lige ned til Soen. Det er ligeledes ncrvnt, at da
lornandes omtaler disse Niger, maa deres Oprettelse, folgelig hiin Under
tvingelse af gautiske Stammer, have sundet Sted allerede fer hans Tid,
eller rettere fsr den Tid, fra hvilken de Efterretninger, han meddeler, kunne
at af de 13 Diplomer, hvori Navnet Nerid forekommer, here de II til Skiens
Syssel (Thelemarken og Grenland), og de tyende kun til det ncrrliggende Vest-
fold, hvortil disse Nerider let kunne tomkes indflyttede fra Nabosysten. Ogsaa
i 2det Bind forekommer idetnundste een Nerid fra Thelemarken. Alle disse
Nerider" kan man paa en vis Maade betragte som middelbart opkaldte efter
Nerid Jarl, og da Navnets Omraaade iscer omfatter den estlige Dccl af The-
lemarken tilligemed Grenland, bliver derved ogsaa Nerid Jarls Herredemmes
Grandser nogenlunde bestemte, og rimeligviis har det voeret ved Arv fra ham,
at Olaf Geirstadaalf fik Grenland (se nceste Afsnit § 5).
’) Snorre, Olaf den Hell. S. Cap. 31; Mak 8. lielxa i Fornm. S. Cap. 47.
°) Det vil nedenfor narmere blwe omtalt, hvorledes den norske Kongectt fornem-
melig lagde an paa at udlede sin Herkomst fra Ragnar Lodbrok og Sigurd
Fafnersbane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
