Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Wldre Folkcforhold i Oplandene.
antages at hidrore, hvilket neppe kan virre sildigere end Vegyndelsen af det
6te Aarhundrede ’). Endelig have vi paaviist de Tegn, der findes til at de
gautiske Folkefcrrd senere hen atter have ftnmaaet at trange opad og un
derkaste sig flere af de Egne, Raumerne allerede havde besat. fornemmelig
Kystegnene, der nu synes at have faaet Fellesnavnet Viken Da Nau
merne, som det synes, i Slutningen af 6te Aarhundrede navnes som boende
ved Skagerrakets Kyst , kan den nysomtalte gautiske Neaktion da endnu
ikke have sundet Sted/ Derimod finde vi, som- vi have seet, umiskjendelige
Tegn paa at den gautiske Indslydelse gjorde sig gjeldende i en stor Udstrak
ning paa Harald Hildetands Tid, og at Gystein ildraade endog, om end kun
for en kort Tid, udbredte den til det throndhjemske I Mellemtiden
mellem det ste og 7de Aachundredrs Ende maa altsaa det gautiske Element
atter have havet sig. Tette kan deels tilskrives den Omstandighed, at de
indtrangende Norrsner, om de end i Virkeligheden havde Overhaano, dog
ved den ncermere Versrelse med de mere civiliserede Gauter antoge deres
Kultur og smeltede sammen med dem til Eet, deels kan det og forklares
deraf, at mcrgtige Erobrere have rejst sig i den sydligere Teel af Halvsen,
og udbredt deres Herredomme ogsaa til Norges Ostland. Rimeligviis
have endog begge Aarsager vcrret tilstede; den gautisk-gotiske Kulturpaavirk
ning har lettet Arbejdet for de ’ sendenfra ftemtrangende gautisk-gotiske
Grobrere, som dog altid have hast mangen Kamp at beståa. En af de fsrste
blandt disse har sandsynligviis vcrret Kampen mrllem Aale frekne og Adils ;
sidenefter maa Ivar Vidfadmes og Harald Hildetands Erobringer eller
Indflydelse ogsaa have udstrakt sig til Viken og Oftlandene. Man maa i
det Hele taget formode, at Nationalforboldene i Norges Hstland omtrent
skikkede sig paa samme Maade, som i Svithjod. Her er det umiskjendeligt,
st den gotiske Kultur fra det tilgrcrndsende Gautland ogsaa udsvede Ind
flydelse paa Sviarne, der endog fik en gotisk Kongecet og et Tempel med
gotisk Gudstjeneste; den samme Indflydelse sporedes fra Vestergautland
af i det sydsstlige Norge, der desuden selv fra aldre Tider indeholdt saa
mange gautiske Bestanddele i sin Befolkning. Det var fsrst den nye Tin
genes Orden, som ester Braavallaslaget gjorde sig gjeldende, der ogsaa i
Norges Sstland paany gjorde det norrsne Folke-Element til det herskende.
’) Se ovenfor S. 83.
»
2) Se ovenfor S. 83, 84.
Nemlig i Beowulf-Kvadet, hvor det fvromtalte IlelldusNme» vistnok ber låses
Ne»Kuro»m»s) llgesom i Widsidh-Kvadet.
«) Som et Spor af den gaut-gotiske Indflydelse under Harald Hildetand kan det
maaflee anfsres, at hans ALtttng Rafn heim ske, der nedsatte sig paa Is-
land, forhen var bosat i, Throndhjem (3andn< V. t).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
