Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Stedsnavne.
;
uden dog nogensinde at kunne bortrydde Virkningerne af den gautiske Indfly
drlse, der endnu den Dag i Dag rre isjnefaldende.
Ogsaa Stedsnavnene selv bære Prcrg af, hvad vi her have fremsat.
(Snbog i de crldste Levninger af det oldnorske Sprog forekommer aldrig
noget Ord, der svarer til det gotiske skauns, det tydske schon, hvoraf igjen
det banffe skjM. iDg dog finbe vi det font 83encct>nelfe paa flere Hereder
i det sstlige Norge, nemlig Skaun (Nakkestad Prestegjeld) i Vorgesyssel,
Skaun paa Vestfold sSandehered), Skaun paa Raumarike (Ssrums Sogn),
Skaun paa Hedemarken (Stange Prestegjeld); ja det findes ogsaa i det
Throndhjemske, nemlig Skaun i Orktlwiak^lki (Borgseskougen) 1 )/ Skaun i
8ll6)ngs^llli (Skougn), Dg Skaun i Bp»rb^F^l>f^llli (Kvams Sogn ved
Snaasenvandet). Man skulde ncrsten formode, at denne Benevnelse ncrrmest
har tilhsrt den gautiske Teel af Befolkningen, og at den maaskee iser ved
Eystein ildraades Erobringer er bleven forplantet til Thrsndelagen. Det
iser ved Sammensetninger benyttede Ord horp, der i Gotisk betyder
«©runbftijffe", men, som ovenfor (S. 116) viist, i Tydskland (unber For
men Dorf) og i Danmark og Sydsverige (under ’Formen drup, rup,
arp, torp) betegner «Landsby", synes at vere endnu mere egent for
den gotiske Kulturkreds. Det forefommer hyppigst og har derfor vel ogsaa
nærmeft hjemme i Danmark, Nordtydskland og Sydsverige; med Angelsar
erne forn det over til England; vi kunne forfolge det som et ofte forekom
mende Stedsnavn endnu gjennem Gautland, i det nuvcrrende Bohuslen og
Smaalenene; i Oslo-Syssel og paa Raumarike bliver det allerede sjcrldnere;
paa Hrdemarken og i det gamle Hadafylke forekommer det , men meget sjcrl
ben ligesaa paa Vestfold; norden- eller vestenfor disse Landskaber ophorer
det aldeles. @n Bencrvnrlse, ber ncrrmest synes at vcrre udgaaet fra den
sceregne gautiske, ikke den fcellesgotiske Nationalitet, og som derfor har ud
bredt sig videre i Norge end -porp, er rus eller rjoår, der ogsaa findes
hyppigt i Danmark (som rod"), og i Sverige (som ryd", «rod"). Paa
Ostlandet i Norge er det maaskee det ved Stedsnavne meest brugelige Sam
menscrtningsled. Der vrimler af Navne paa -rud i Bohuslen, Smaa
lenene, paa Raumarike, Hadeland, Land, Ringerike, selv bet gamle Vestfold
og Grenland ; paa Hedemarken ere de allerede meget sjcrldnerr, i Gudbrands
baien findes der kun yderst faa og alene i den sydligste Deel; Valders har
ligeledes fun faa, allerlcengst mod Sydest; i den sydsstlige Deel af Gaulda
(en i Trsndalagen findes nogle yderst faa, men forreften ere Navne paa rud
saavelsom de paa thorp aldeles ukjendte nordenfjelds, det vil sige i alle Egne
med üblandet norrsn Befolkning, saaledes og paa Island. Det var allerede
>) Man har indtll de seneste Tider ved en urigtig Opfatning af Udtalen, strevet
Navnet Skogn" istedetfor Skaun" eller idetmindste Skougn".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
