Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Sammenfatning af Slcegtrcrkker.
i Oldtiden egent for de nordiske Lande, hvor den gautisk-gotiske Kultur
havde udovet Indflydelse, men hvor Sproget forresten fuldkommen havde
antaget nordisk Charakteer, at man udtalte og skrev den af Ordet bu» (bo)
dannede Benevnelse dw (Vy, Gaard), som b^; og endnu den Dag idag
vrimler der i Danmark og Sverige af Gaarde, hvis Navne ende paa -by";
lignende Gaardsnavne findes paa Ostlandene i Norge, iscrr i Bohuslen,
Smaalenene og paa Naumarike; lenger mod Nord og Vest bliver «by"
sjeldnere og bs" hyppigere; i det nordenfjeldske findes bs", aldrig by"’ ).
Disse Erempler ere tilstrekkelige til at give en tydelig Forestilling om Ud
strekningen af den gotiske Kulturs sproglige Indflydelse. Man maa over
hoved erkjende, at det er dm eldgamle gotiske Kulturpaavirkning, der har
givet Befolkningen af Norges saakaldte Hstland dens seregne Charakteer lige
overfor Vestlandet og det Nordenfjeldske. Thi medens den norrone Stamme
fra den fsrste Udvandringstid af lige til nu holdt sig üblandet i Fylkerne
langs Vesterhavet, optog den paa Oplandene og endnu mere i Viken bety
delige gautisk-gotiske Elementer i sig.
19. Tidsregning og Elcrgtlcd.
Vi have allerede lejlighedsviis, saavidt det kunde lade sig gjore, ftgt
at bestemme den Tid, da enhver af de i det foregaaende omtalte Hsvdinger
levede og virkede. Hvad der vanskeliggjsr Tidsberegningen, er, at vore For
fedre, som vi have seet, allerede meget tidligt, lenge for egentlige skriftlige
Optegnelser fandt Sted, sogte at indrette lange Slegtrekker for de for
nemste Fyrste-Mter ved at sammenkjede mindre Rekker, der ikke hsrte
sammen eller idetmindste vare sideordnede, og at disse kunstige Rekker hos
senere Sagnoptegnere fandt übetinget Tiltro, tagdes til Grund for deres
Beretninger og indvirkede paa deres Forestillinger. Isjnefaldende Exempler
paa den Vilkaarlighed, hvormed Sammenkjedningen stede, have vi allerede i
det foregaaende seet, nemlig hvor Frode Frekne settes foran Rolf Klake,
og hvor Hugleik og Hake ligeledes settes meget tidligere end Adils o. s. v.
Man maa derfor ved Benyttelsen af Slegtrekkerne anvende den strengeste
Kritik; man maa, saaledes som vi have gjort, forst undersoge hvilke Led der
umiskjendeligt hsre sammen og ej kunne skilles fra hverandre; naar man
dervcd har nogeuledes udfundet de enkelte Grupper, af hvilke den storre
Slegtrekke er sammensat, maa man i hver af disse enkelte Grupper sege
de meest fremragende Personligheders Levetid bestemt af de Data, der ellers,
!) Om alt dette vil man isar kunne overbevise sig ved at gjennemgaa de i min
Historist-geographiske Bestr. over Norge i Middelalderen" ved ethvert enkelt
Fylke anfsrte Stedsnavne. Matrikulen for Norge giver ellers her den meest
udtsmmende Oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
