Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Danske Beretninger.
til denne Begivenhet» i Kraakumaal, hvor det heder at Kampen var haard,
inden Kong Eystein faldt paa Ulleraker ’). Saxo har ligeledrs en forvirret
Beretning derom. Han forteller at Jyder og Skaaninger gjorde Oprsr
paany, og udraabte en vis Harald til Konge, at Ragnar sendte Bud til
Norge efter Hjelpetropper, og at Hladgrrd. som imidlertid var bleven gift,
for gammel Kjcrrligheds Skyld kom ham til Hjelp med Mand og Son og
12N Skibe; at Slaget stod paa Ulleraker, og at Hladgerds Tapperhed og
Klogskab omsider skaffede Ragnar Sejren og nsdte Harald til at flygte.
Det lcegges til, at Hladgerd siden, overmodig af Sejren, drcrbte sin Mand
og selv tog Herredømmet over hans Rige I dette Slag, heder det og
saa, fik Sigurd, Ragnars Son, det Såar, for hvilket Rostar helbredede
ham, efterladende Orme-Pletterne i hans Ojne; Harald, fortcrlles der end
videre, viste sig en Stund efter paany i Spidsen for en Oprsrshcrr, men
blev slagen af Ragnar og maatte ssygte til Tydskland^). Endnu engang
gjorde Harald et Forssg, men blev slagen paany, og fiygtede til Kejser
Ludvig i Mainz, der tilsagde ham sin Hjelp, hvis han vilde lade sig dobe.
Paa denne Betingelse gik Harald md, blev dobt, og fik saa kraftig Hjelp
af Kejseren, at han kunde satte sig fast i det Slesvigske, bygge en Kirke,
og indfsre den christelige Gudsdyrkelse. Men det vårede dog ikke lcenge,
da Ragnar snart angreb og forjog ham, sdelagde Kirken og gjenoprettede
Hedendommen
Det vil nedenfor ") sees, at denne Harald, som Saxo ladrr blive dM
i Mainz, er den brkjendte ssnderjydste Konge Harald, der allerfsrst af alle
bekjendte nordiske Konger antog Christendommen 826 , og hvis Daab gav
Anledning til at Ansgar drog til Norden for at prcrdike Evangelium.
Denne Harald havde nogle Stridigheder med en anden Konge ved Navn
Ragnfred. Tet er her tydeligt nok at Saro har benyttet sig af denne
Navnlighed til at gjsre Ragnfred og Ragnar til een og samme Mand, og
at han paa den vilkaarligstc Maade har tillagt Harald, hvad endogsaa hans
egne Kilder have fortalt om en svensk Konge, eftersom han udtrykkeligt siger, at
!) Kraakumaal, Str. 7.
2) Saro, 9de B. S. 444, 445,
’) Saro, S. 448, 449. Det er ved denne Lejlighed, at Saro lader Ragnar
komme i Konflikt med Karl, «,utiuB pene NurvpN 6omitor". Det synes for-
resten at verre en Begivenhet» paa et senere Normannertog, hvori maaskee en
eller anden Ragnar har deeltaget, enten paa Karl de» tykkes eller Karl den
enfoldiges Tld, som Saro «rettelige» har henfsrt til Ragnar Lodbrok, thi det
heder, at da Ragnar paa et hcrngende Håar havde overfaldt Kejseren, blev
denne advaret ved en fremsynet Kvindes Advarsel, at Sigurds Flaade" var
landet ved Seinemundingerne.
<) Saxo, S. 459, 460.
°) Se nedenfor § 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
