Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
Vestfoldsk-ssnderiydske Konger.
/<-
4. Wglinge-Kongcrne paa Vestfold og i Sendrrjylland. Sigfrid, Eystrin, Halfdan
og Gudrsd Mjdrlonge.
Tet er allerede ovenfor berori, hvorledes eller Half
dan Hvitbeins Gfterkommere erhvervede Besiddelser paa Vestfold, hvilket nu,
som det synes, blev deres Hoved-Besiddelse og hvor Templet og Helligdommen
i Skiringssal grundlagdes ’). Ligefra Sigurd Rings Dod af synes disse
vestfoldske Konger og deres hele Mt at have optraadt som Medbrflere af
Ragnar Lodbroks Mmend, og at have sogt at afkaste deres Overherre
dømme. Det er ogsaa umiskjendeligt, at dette i alt Vesentligt maa have
lykkets dem. Thi ej alene vide vore egne Beretninger nesten intet at for
telle om deres Wasal-Forhold til Tanekongerne, men i de frankiske Annaler,
hvor der fortelles saa meget om Nordboernes Herjetog mod det frankiske
Rige, og de karslingiske Kongers Indblandelse i Nordens Anliggender, er
der ene Tale om Konger af hiin Mt hvilke endog, merkeligt nok, havde
erhvervet sig et Rige i Sonderjylland og derfra tilfsjede det frankiske Rige
megen Skade, medens de egentlige Overkonger, fornemmelig Tanekongerne
Sigurd Orm i Oje og Hardrknut, aldeles forbigaacs med Taushed.
Tenne Vestfoldinge-Kongernes krigerske Virksomhed og megtige Fremtreden
synes mere end Ragnar Lodbroks egen Krigerferd at staa i Forbindelse
med de forste mere omfattende Hrrje-Tog, der fra Norden foretoges til de
vestligere Lande, iser de britiske Oer og Frankrige. Tet er vist, at de
fsrste storre Vikingehere, dsr hjemssgte disse Lande, kaldtes af de med
Vegivenhederne ganske eller ncesten samtidige Skribenter stedse Nordmlrnd
(Noi-llmkmni), hvor de ikke betegnes med andre deres Nationalitet uved
kommende Navne, som Hedninger", Sorsvere" e. a. d. Navnet Da«
ner bliver i de vestligere Farvande ikke almindeligt, ftrend ester Midten af
det 9de Aarhundrede, da de yngre Lodbroks-Sonner fsrst gjorde Dane-
Navnet frygtet og anseet, og end ikke da kunde Benevnelsen Nordmcrnd"
fortrenges i Frankrige, hvor den vedblev at bruges ved Siden af den anden,
og fornemmelig fastholdtes ved Stiftelsen afHertugdsmmet Normandie. At
Nordmcendene ogsaa i Nord-Tydskland, skjent dette laa Danmark saa meget
ncermere, nevnes tidligere end Tanerne som de Nordboer, der optraadte
fiendtligt mod det frankiske Rige, vidner endmere om at det var Nord-
li Se ovenfor, S. 270, 274.
’) Vestfold ncrvnes udtrykkelig som en af deres Besiddelser, se nedenfor § 7.
’) Hertil kunde vel Aarsagen ogsaa for en stor Deel vare, at den saakaldte rag-
narste Stamme i Danmark, nemlig Hardeknut og hans 2Vt»n«end, i Virkelig-
heden ikke nedstammede fra Sigurd Orm i Nje, og at Hardeknut, naar alt
kommer til alt, ikke engang af Navn har voeret Danmarks Overkonge, men at
derimod de svenske Wtlinge, af Ragnar i denne Tid gjorde Fordringer paa
Overherredemmet, som de legitime Arvinger, indtil Gorm den gamle opstod
og efterhaanden unherkastede sig hele det danske Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
