Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Gudrsd Vejdekonge.
Kong Gudrsd en Hsst om paa Gjesteri. Han laa med sit Skib i Stiflu
sund; der blev drukket sterkt, Kongen var selv meget drukken. Om Kvel
den, da det var msrkt, gik han op fra Skibet, men da han kom til Bryg
gesporoen, lsb en Mand ham imode, og ståk et Spyd gjennem ham, hvilket
blev hans Bane. Manden blev strar drcebt , og man gjenkjendte ham den
fslgende Morgen som Dronning Aasas Skosvend. Hun vedgik ogsaa, at
det var steet rfter hendes’ Foranstaltning".
Thjodolf, der opholdt sig hos hans Ssn Halfdan, og saaledes havde
den bedste Lejlighed til at vide, hvorledes det var gaaet til ved Gudrods
Drav, siger ogsaa, at Gudrsd blrv Offer for lumsk Gfterstrcebelse ; at Hevn
gjerrighrd smedede Planen til den berusede Fyrstes Dsd, at Aasas Tjener
var hans lumske Morder, og at han blev gjennemboret paa Stiftusunds
gamle Bred ’). En kort Beretning om Halfdan Hvitbeins ncrrmeste Wtlin
ger fortcrller det samme som Mglingasaga, men tilfsjer, at Stiflusund, hvor
han blev drcrbt, laa ved Geirstad paa Vestfold 2).
Saro siger kun, at Gudrsd faldt som et Offer for sin egen Hirdmands
Efterstrcebelser 2), truffen af det Mordstaal, Forrcrderi indrn hans eget Huus
forte mod ham. Ryklosters Annaler fortcrlle, at han, ester at have drevet
Kejseren paa Flugt og herjet Saxland, blrv stukken tvert igjennem Livet af en
af sine egne Krigere *). De frankiske Annaler melde, som vi have seet, kun
at han blev drcrbt af en af sine egne Hirdmcrnd. Men en Munk i St.
Gallen, der mod Slutningen af det 9de Aarhundrede beskrev Karl den Sto
res Vedrifter, fortceller 5), Gudrsd, efter at have gjort et Indfald i
Karls Nige, og valgt sig Egnen om Mosel til Kongescrde, blev, just som
han paa lagten vilde lssne sin Falk fra en Vildand, overfalden og huggen
i to Stytter af sin Ssn, hvis Moder han just havde forskudt og egtet en
anden Kvinde. Hvad der her siges om Gudrsds Fremtrcrngen lige til Mo
sel, er naturligviis en Overdrivelse «), hvori den langt fra Skuepladsen for
Gudrsds Virksomhed levende Santgallermunk kt kunde komme til at gjsre
sig skyldig. Forsvrigt stemme alle Beretninger med hinanden i at lade Gud
rsd falde for en Forråder i sin egen Hird; den sydligste og den nordligste,
Santgallermunkens og Wglingafagas, ere derhos enige i at ncrvne hans Hustru
som den, der egentlig anstiftede Mordet, kun med den Forskjel, at hiin lader
det skee af Skmsyge og ved hendes egen Ssn, denne af Hevntsrst, og ved
hendes Skosvend.
l) Thiodolfs Vers sammesteds.
2) Hauk Erlendsssn om Oplcrndingekongerne i Fornald. s. Nordli. 11. S 109
•) Saro, 9beJB. ©. 438.
4) Chronicon Erici regis, i i!<wgebeks Scriptores rerum Dan. I. p. 156.
5) Monachi Sangall. gesta Karol i, ]. 11. (Pertz. 11. p. 757).
6) Maastee dog Santgallermunken har forverlet Maas med Mosel. Ut han
her sigter til Frislands Erobring, er aabenbart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
