Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Erik den unge.
Gesandtskab traf Ludvig paa et Msde iPaderborn. I det nceste Aar sendte
Ludvig ham Gjengesandter, og til disse meldte nu Erik, at han havde ladet flere
af de farligste Vikinger drcrbe. Endnu engang ester at Ludvig og hans to
Brodre havde stuttet Forliget i Merscn (847), sendte de i deres sirlles
Navn et Gesandtskab til Erik, for at faa ham til at holde sine Undersaatter
fra at forvolde de Christne Skade. Og fra denne Tid af synes ogsta
Erikiselv at have holdt sig rolig. Hertil bidrog vel den Omstcendigbed,
at han foruroligedcs af to af sine Frcender, rimeligviis den nys afdsde
Haralds Son Gudrsd, og hans Broderssn Rsrek, der gjorde ham Regje
ringen stridig, og nodte ham til at give dem Dele af Riget (850) Der
fortcrlles endog, at han viste megen Nenlighed mod Ansgar, som nu atter
havde tiltraadt en Missionsrejse til de danske Lande. Han skal endog have
brugt at raadsperge ham i Nigets Anliggender, og lod sig endelig (851)
overtale af ham til at antage Christendommen og tillade Opfsrelsm af en
Kirke i Slesvig, den forste, der oprettrdrs i de nuvaerende danske Lande
Eriks Regjeringstid er derfor merkelig som den, under hvilken Christendom
men fik sit forsle, om end svage, Fodfceste i Norden. Thi ogsaa i Sverige
tagdes paa samme Tid ved Ansgars Bcstrcebelser den fsrste Grundvold
dertil. Eriks sidste Dage foruroligedes ved Thronstridigheder med hans
Broderssn Guthorm. Det kom tilsidst til et tredages Slag mellem dem
(854), hvori baade han selv og Guthorm faldt tilligemed saa mange
Medlemmer af Kongecrtten, at der af denne nu kun var en Dreng,
ved Navn Erik, tilbage Denne fik nu Kongenavn. Rorek og Gud
rod ssgte forgjcrves at frarive ham Niget (855) ; to Aar senere (857)
tiltvang Nsrck sig den Dccl af Niget, der laa mrllem Eideren og Havet, alt
saa de ftisiske Oer; forresten herskede Erik, som det synes, nogenlunde fredeligt,
og rimeligviis til henved 880. Han var Christendommen gunstig i Fsrst
ningen, og tilbod endog Ansgar at lade en Kirke bygge i Ride men skal
senere vare falden fra. Det er ikke usandsynligt, at han er bleven overvun
det af Gorm den gamle.
!) Prudentius af Troyes, hos Pertz. I. 445.
’) Rembert, Vit» Cap. 24. Her omtales Slesvi,; som en temmelig
folkerig, driMg og med alleflags gode Varer velforsynet By.
’) Allerede ved 850 beretter Prudentius af Troyes (Pertz. I. p. 445) om Eriks
Strid med hans to nepoteB". Slaget i 854 omtales hos Rudolf af Fulda
(Pertz. I. p. 369), i Nemoerts Viw Cap. 31, og hos Adam af Bre-
men (I. 30).
<) Ad. Brem. I. 31. Hvorvidt denne Erik var en Ssn af den aldre Erik, om-
tales ingensteds. Snarest stulde man antage ham for en Ssnneson af Erik
den oeldre, og opkaldt ester ham. Saro, der nu engang har foresat sig at
drage den ssnderjydske Kongeflcrgt md i de danske Overkongers, gjer Erik den.
oeldre til en Broder af Harald, og Erik den yngre derimod til en Sen af
Sigurd Orm i Sje og Fader til Hardeknut (9de B. S. 464-466).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
