Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
403
Eidsiva Thingforenmg.
nemlig Frostathingsloven for Thrsndelagen, Nordmsre, Raumsdal og de
nordligere Fylker, Gulathingsloven for Fylkerne fra Sondmore til Rygjar
bit, og endelig Gidsivathingslov for hvad vi nu kalde Ostlandet. Frosta
og Gulathingslovens forste egentlige Organisatwn tillcrgges Haakon den
Gode i), men Eidsivalovens’ Halfdan Svarte. Det er altsaa klart, at han
har sogt at sammenknytte de hidtil altfor lose Bestanddele af sit Rige ved
at lade dem stutte sig til Eidsiva-Thingforeningen, og ved at faa Eidsiva
loven vrdtagen som gjeldende (hvad den allerede i Virkeligheden var) i dem
alle. Men dette maatte altid gjsre saa mange Tillempninger og Forandrin
ger nsdvendige, at man paa en vis Maade kunde sige at han gav eller satte
(fastsatte) Eidsivaloven, medens hans Virksomhet, i denne Henseende dog strengt
taget kun har indskrcenket. sig til at samle og ordne de allerede gjeldende
Bestemmelser, at indrette nye, <og som man maa antage, skcrrpede Saktal,
at faa den ordnede og forbedrede Lov vedtagen i de Dele af Riget, der
endnu ikke hsrte til Foreningen, og ligeledes at faa de samme Rigsdele til at
slutte sig til denne. Halfdans Foranstaltning , skjsnt den i Sagaerne kun
omtales med faa Ord, har saaledes vceret af overordentlig Vigtuched i po
litisk Henseende. Den har allerforst vakt Vevidstheden om politisk Eenhed i
en stsrre Dccl af Landet, og den har derved lagt Grunden tll Foreningen
af alle Norges Fylker. Thi som Herre over det samlede og til ett Heelt
sammrnknyttede oplandsk-vestfoldske Rige havde Harald Haarfagre allerede
en saa stor Overmagt at begynde med, at Udfaldet af hans Kamp mod de
Fyrige Fylkekongrr var let at forudsee. Halfdans saakaldte Lovgivning er
langt mere et politisk, end et legislatorisk Foretagende.
Halfdans udvidede Gidsiva-Thingforening indbefattede altsaa nu Rau
mafylke, Størstedelen af Heimfylke, Land og Hadeland, Vestfold og Ving
ulmark; hertil kom ogsaa, idetmindste ester hans Vroderssn Ragnvalds
Dsd, Grenland, Vestmare og det sydligste af Vestfold, og tillige det nordligste
af Vermrland Under senere Konger forsgedes den ogsaa med Gud
brandsdalen, Østerdalen, Thelemarken og Alfheime; den blev derved af ufor
holdsmessig stor Udstrcekning, hvilket i Forbindelse med politiske Forviklin
ger, der nedenfor skulle omtales, bragte det egentlige Viken, eller Ssdi
strikterne, til at slutte sig ncrrmere sammen, hvorved tilsiost et fjerde Hoved
thing opstod, Borgarthinget, uden at dets Distrikt dog ansaaes anderle
des end som en Underafoeling af Eidsivathingets Det maa ellers erin
!) Snorre, Haakon den Godes Saga Cap. 11. levnfsr de ovenanfsrte Steder,
og de fortrinlige Bemerkninger ved Cap. 31 i Uli»ks 8»F» lielF», udg. af
Keyser og Unger, i denne Udg. S. 105, 106.
°) I Harald Haarf. Saga Cap. 15, heder det udtrykkeligt, at Bonden Aake i
Vermeland, havde vcrret Halfdan Svartes Mand.
’) Borgarthinget havde vistnok en Tid sit eget Thingdistrikt, men deres Lov var
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
