Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Halfdan Svarte.
*,
mod alle og Enhver. Den Glands, der siden hvilede over ham og hans
Mt, har fremkaldt Sagn om Forvarsler, der. bebudede hans og hans A3t
mcrnds fremtidige Storhed. Hans Moder, heder det, dromte engang at
hun stod i sin Urtehave og tog en Torn af sin Serk; idet hun holdt den i
Haanden, blev den en stor Kvist, hvis ene Ende naaede Jorden og flog
Nsdder, medens den anden ragede hsjt op i Luften; den formede sig til et
Trer, der var meget tykt og saa hsjt, at hun neppe kunde ste dets Top.
Dets nederste Dccl var blodrod, Stammen fagert gwn, Grenene snehvide,
med en Mcrngde Kviste ; de bredte sig ud over hele Norge og endnu meget
videre l). Sidenefter ftdde hun Harald. Halfdan, fortelles der, plejede
aldrig at drsmme, og da han fandt dette underligt, spurgte han en Mand
bed Navn Thorleif spake, hvad derved var at gjsre. Denne raadede ham
til at lcegge sig at sove iet Svinebsle. Kongen gjorde saa, og drsmte da
at han havde det dejligste Håar, man kunde see; det hang i Lotter, af hvilke
nogle naaede til Jorden, nogle til midt paa Lcrggen, nogle til Kncret, nogle
til Hoften eller midt paa Siden, nogle kun til Halsen, nogle vare kun netop
udsprungne af Issen ligesom smaa Toppe. Lotterne havde forskjellig Farve,
een af dem var dog sterre og skjsnnere og lystre end de ovrige. Thorleif
udtydede denne Drsm saaledes, at Halfdan skulde faa stort Afkom, og at hans
Mtmcend skulde herske med megen Herder, dog ikke alle med lige stor. Den
Lok, der var saa smuk fremfor de svrige, skulde, heder det i Kongesagaerne,
betegne Olaf den hellige 2).
Kongesagaerne fortcrlle nogle fabelagtige Sagn om Haralds Ungdom,
af hvilke man, forsaavidt noget sandt ligaer til Grund for dem, maa slutte
at der ikke var nogen god Forstaaelse mellem ham og hans Fader. En
luleaften. da Kongen opholdt sig paa Hadeland og sad ved Gildesbordet,
forsvandt pludfeligt, heder det, al Madrn og Drikken af Bordet. Gjesterne
gik hjem, og Kongen sad crrgrrlig ester. For at saa vide, hvo der var
’) Snorre, Halfdan Svartes S. Cap. 6.
’) Snorre, Halfdan Svartes S. Cap. 7. Flatobogen, om Halfdan Svarte Cap.
3. (koi-nm. 86Fur, X. 169). Fagrstinna Cap. 3. Merkeligt er det, at der
ved denne Lejlighed tales om Thorleif spake. Dette Navn synes nemlig i
flere Generationer at vare henfsrt til Kongernes fornemste Raadgivere. Om
Haakon den Gode (Snorre, Haak. G. S. Cap. 1!) fortcelles det, at han ind-
rettede Gulathingslagen efter Thorleif den spakes Raad ; Heidscevisloven, he-
der det her, havde Halfdan Svarte forhen indrettet, og naar nu i Fortallingen
om Halfdan Svarte Thorleif omtales som hans Raadgiver, synes man at
maatte stutte, at Sagnet har toenkt sig ham ogsaa som Raadgiver ved Inn-
retningen af Eidsivaloven. Endnu, en Thorleif spake omtales paa Olaf
Tryggvesssns Tid, og fra ham udledede en bersmt Sl<rgt (hvortil Ragnvald
den hellige, Jarl paa Orknserne hsrte) sin Herkomst. Nogle af disse Thor-
leifer synes neppe at have varet historifie Personer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
