Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Tog til Frisland.
umiskjendeligt, som vi allerede have antydet, Oprettelsen af det ssnderjydske
Nordmanna-Rige under Konger af den vestfoldske Mt. Dette Mge bersrte
allerede Vesterhavet og grirndsede umiddelbart til Frisland. Naa! Nordmcrn
dene gjennem Gjderen eller Havdsren ((^Fisti^r) kom ud mod Havet, be
fandt de sig allerede ved Frislands Kyster. Til Frisland regiede man i
hine Tider hele Kysten ligefra Eideren til Schelde. Det indbffattede det
frugtbare Marstland mellem Siderens, Glbens, Weserens, Gms’s, Rhinens,
Maas’s og Scheldes Mundinger. Hrr fandtes allerede velhavende Byer,
Kirker og Klostere, hvis Plyndring kunde Kive rigeligt Bytte. Mr var den
blomstrende Handelsstad Dorestad (Wyk te Duurstede) en fristende Lokkemad.
Ten laa i Landskabet Utrecht, lidt nedenfor det nuvcerende Arnhem. Til
Dorestad plejede Nordboerne oftere at komme i Handels-Anliggender
her var en kejserlig Mynt, af hvis Prnninge der endnu findes mange i
Norden ; dm var den fornemste Handelsstad paa den hele Strcekning mellem
Glben og Schelden, og maa have tjent som etslags Sohavn og Udstibnings
sted for alle de ovre Rhinsmder. For at komme til denne, maatte de trcenge
opad Rhinmundingerne. Paa samme Maade trcrngte de ogsaa opad Elben,
Weseren og Schelden. Naar de fortsatte deres Tog langs Flanderns Kyst,
maatte de snart faa England i Sigte. Det kunde ikke vare lange, forend
de lårte den kortere Vej tverslwer fra Frisland til England, medens de tillige
strejftde langs Frankriges Kyster og sejlede op ad Seinen, Loiren og Gironden.
Og eftersom deres Dristighed og Ovelse i Sejlads tiltog, maatte de omsider
lcrre sig til at styre den lige Kurs fra Norge eller fra Jylland til Skotland.
Omtrent paa denne Maade maa Nordmcrndene rfterhaanden have gjort
sig fortrolige med de vestlige Farvande. Det fsrste Landstad udenfor Norge,
i hvilket Nordmcendene omtales som Herrer og hvorfra de gjsre Vikingetog
til Nabokysterne, er Ssnderjylland ; dette maa altsaa betragtes som Ud
gangspunktet for den hele Bevcrgelse, og vi finde ogsaa virkelig, at de frankiske
Annalister, der omtale de tidligere Wikingetog, paa en vis Maade gjere
Sonderjyllands Konger ansvarlige for dem alle. Her finde vi, som vi
have seet, Nordmannakongen Sigfrid allerede i 777, og herfra foretogGud
red i 809 sit store Tog mod Frisland. Ogsaa lcengere oppe i Jylland
havde, som man ster, Nordmcrnd sat sig fast, nemlig i den saakaldte Harde
syssel, der i Oldtiden kaldtcs Hard eller Hardeland, mellem Limfjorden og
Ringkjobingsfjorden, og hvor, som det synes, de ovenfor omtalte nordjydske
Underkonger, Gorm og Fundne-Knut, iscer have hersket^.
’) I Remberts Viw Cap. 27 fortcelles der saaledes om suenste Mand
i Birk, som yttrede, at de bavde varet i Dorestad; og den svenske Kvinde
Katta, der hjemme ikke fandt Fattige at uddele Penge til, begav sig i den
Hensigt til Dorestad.
’) Harde syssel kaldtcs af Nordmcendene HurK, en Form, der tyder paa et oprin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
