Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Tog til Frisland.
og naar vi nu ste Nordmcrnd strax efter gjsre voldsomme Angreb paa
Frisland med Sårer og Daner i Folge, tildeels endog begunstigede af en
kelte blandt Friserne selv, medens Kejseren paa sin Side med uscrdvanlig
Omhu tåger sig af Landets Forsvar ug opholder sig i dets Ncrrhed. synes
det som om den umiddelbare Folge afKejserensOjenindscettelse bar for Ha
rald vcrrtt den, at han som Ebos, og fslgelig som Hlothars Ven, har mi
stet sin dorestadske Forlening, og at de paa Frisland foretagne Angreb have
hast til Hensigt. deels at skaffe ham denne Forlening tilbage, deels at tjene
som en Diversion til Hlothars Fordeel. Det siges etsteds endog udtrykkeligt,
at Harald og Danerne havde forvoldt Kejser Ludvig mange Ulemper. Man
ojncr Ebos Intriger og Opmuntringer i Baggrunden.
Det vilde kun verre trcettende, om vi her omstcrndeligt oprWede alle de An
greb, Nordmamdene i de ncrvnte Aar ftretoge paa Frisland. Hvert eneste Aar
fra 834 til 837 hjemsogte de det, og i 838 hindredes de kun ved en vold
som Storm, der odelagdr deres Skive, fra at fornye Angrebet ’). Hver
Gang gik det iscer ud over Dorestad, og man maa enten formode at Ode
lceggelserne ej have vcrret saa store, som de beskrives, eller og at Byen i en
magelss kort Tid har rejst sig igjen efter hver Odelcrggelse; dette maatte da
igjen vidne om de:’s store .Handelsrsrelse og overordentlige Hielpekilder.
Det voldsomste og meest omfattende Angreb stede i 836, da Nordmcrndene
forudm Dorestad ogsaa herjede Antwerpen og Handelspladsen Witla (Geer-
Vliet); de trcrngte heelt op til Mcheln, hvor de opbrwndte St. Rumolds
Kirke og herjede Vyen; de standsede fsrst ved Lier i Brabant, hvor de
forgjeves sogte at opbrcende St. Gommars Kirke, og hvor to af deres An
fsrere, Rolf og Ragnar, pludselig dsdei en Begivmhed, hvori Landets
Indbyggere naturligviis saa Helgenens beskyttende Virksombed Ved denne
Lejlighed heder det udtrykkeligt, at Nordmcrndene havde Daner og Sårer i
Fslge med sig Det folgende Aar herjede de Walcheren og dr^rbte deres
oven omtalte Landsmand, Heming HalfdanssM; og Kejseren, der allerede
havde bestemt sig til at rejse til Rom, maatte nu indstille Rejsen og drage
til Nimwegen, der ikke ligger langt fra Dorestad, hvor Nordmcrndene alle
rede vare komne, og huserede paa scrdvanlig Viis. Ved Gfterretningen om
l) Vertin. Annaler, I. 438—431. Xantenste Annaler, Pertz. 11. p. 225, 226.
Enhard af Fulda, Pertz. I. 360, 361. Sigebert as Gemblours, Pertz. VIII.
339.
°) Gesta S. Gommari, eiteret t Haræus," Ann. Brabant, I. p. 67. Pertz. I.
Rolf stal vcrre ded af Blodgang, Ragnar fsrst flagen med SSltnbfteb og derpaa
ynkeligt omkommen. Det vil nedenfor blive omtalt, hvorledes denne Ragnar
synes at vcere den famnie forn den Ragnar, der i paalidelige Kroniker omtales
ved 845, 846,
2) Iperii Chron. ap. Martene, 111. 511.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
