Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
Rsrek
ser overtale til at antage Christendommen. Men dette hindrede dog ikke
andre Vikingeskarer fra at herje det frankiske Riges Kyster. Det heder ud
trykkeligt, at efterat Kong Erik, foruroliget af sine to Frcrnder, havde seet
sig nsdt til at dele Niget med dem, samlede Mrek, Haralds Broderssn,
strax en Herr af Nordmcend, og herjede Fnsland. Tet synes heraf tem
melig klart, at Rsrek selv har vcrret den ene af disse Frcrnder, at han har
traadt fiendtlig op mod Erik, tvunget ham til at give sig et Stykke Land,
og derpaa benyttet sig af sin nys vundne Magt til at gjrncrhverve sine
Besiddelser i Frisland Her havde han nemlig fra tidligere Dage w
siddet Dorestad. Men efter Haralds Dod (rimeligviis ved 844) var han,
som Nygtet gik, bleven falskrlig anklaget hos Hloihar for Forrcederi, og
holdt i Forvaring, Men han havde sundet Lejlighed til at flygte, og havde
taget sin Tilflugt til Kong Ludvig den tydske, i hvis Rige han en Stund
opholdt sig blandt de nordalbingiste Sårer, altsaa i Haralds gamle Lebn;
her samlede han, heder det, en Herr af Daner, og gav sig til at herje paa
Kysterne af Hlothars Niger, hvor han endelig satte sig saa fast i Besiddelse
af Dorestad (850), at Hlothar ej formaaede at jage ham bort, men maatte
bekvemme sig til at tåge ham til Naade og give ham Dorrstad med de
tilgrcrndsende Grevskaber, rimeligviis det saakaldte Kennemarland, i Forle
ning 2). Naar vi lcese om Plyndringstog, som Nordmcrndene i Aarene 845,
846 og 847 foretoge til Flandern, i hvilket sidste Aar det allerede lykkedes
dem at indtage Dorestad ’), bliver det os klart at Anfsreren for disse Tog
maa have vcrret Rsrek, at denne tillige i Aarene 849 og 85N har sort
Krig med Kong Erik og tvunget ham til at afstaa en Dccl af sit Nige,
i) I de Xantenste Annaler (Pertz. 11. p. 228), hvor der udfsrligt fortcrlles om
Vikingen Ragnars Angreb paa Frankrige og stro:kkelige £>øb, (fe nedenfor S.
433) heder det, at hans Folk gik til grett hos deres ©über, for ar lære, hvor-
ledes de skulde frelse sig, men at Frette» ej havde et gunstigt Udfald, og at en
christen Fange derfor forestog dem at raadspsrge de Christnes Gud, hvilket de
og gjorde, og med Held; at derpaa deres Konge Noricus med hele sit hedenste
Folk i 14 Dage arøolbt ftg fra at nyde Kjsd og Mjsd og fra al Kamp, og
sendte gangerne tilbage til deres Fadreland. Da andre Skrifter, der maa
vcrre paalidelige, iscer ben samtidige Munk Aimoin (de mir»e. Sti. «ennani
ap. Mabillon, Act. SS. Ben. IV. 108 clr. krnFm. 6e’Aoi-tmanni«, Duchsne
11. 656) fortcelle at Ragnar fsrst bebe efter at vaere kommen hjem, saa godt som
i Kong Eriks Ncrrvcerelse 846 i ba man beéuben veed at Rsrek allerede siden
826 var Christen, da Erik just fra 846 af beg^nber at vise ftg Christendom-
men gunfttgere, og da endelig Eriks Navn, saaledes som det afFrankerne skri-
ves, nemlig Horich, faare let fan forverles meb Rorich, bliver det utstøt*
somt, at det her virkelig ikke er Rsrek, men Erik, som menes.
af Fulda, hos Pertz. I. 366.
’) Kant. Ann. Pertz. 11. 228. Chron. Norm. Yertz. I. p. 533. Prudent. af
Troyes Pertz. I. p. 442. Sigebert af Gemblours, Pertz. Vill. 339. Rudolf
af Fulda, Pertz. I. 365.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
