Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Hasting.
han skal have deeltaget, to Aar sildigere end hine Forfattere men den
Krigslist, hvorved han stal have erobret Luna, er ej andet end hvad der hos
andre, nordiske og fremmede Forfattere, tillcrgges andre enten nordiske, eller
nordmanniske, eller i den nordmanniske Historie indgribende Helte, nemlig
den norske Konge Harald Haardraade, den danske Kong Frode, de nordman
niske Fyrster Robert Viskard og Roger i Italien, og dm tydske Kejstr og
nordmannisk-neapolitanske Konge Frederik 11. Dertil kommer, at man ikke
engang er paa det rene med hans Navn, siden en Forfatter kan sige, at
han scedvanligviis plejede at kaldes Gurmund et Navn, der ogsaa af en
anden Forfatter tillcegges en norsk Hovding, som havde vceret med paa To
get til Afrika, og ester at have udfort Heltebedrifter i England, en
delig blev drwbt enten i Frankrige eller Wales Hvad der endelig gjor
Udslaget, og hvad der stempler denne Hasting, hvis Vedrifter vi her have
skildret, til en i sildigere Tider opdigtet Sagnfigur, er at vi i de paalidelige
engelske og franske Annaler fra anden Halvdeel af det 9de Aarhundrede finde
mrllem Aarene 867 og 893 en historisk Hasting, om hvis virkelige Tilvæ
relse der ej kan verre mindste Tvivl, hvis Bedrifter tillige ere frie for
de romantiske Udpyntningcr, der nersten ganske optage Beretningerne om den
oeldre Hasting, og hvilken endelig udtrykkelig det Tog op ad Loire tillcrg
kelt Navn, end sige Hastings. Det forste historiske Skrift, hvori Hasting omta-
les, er et af Duchene S. 25 meddeelt Nrudstykke af en Krsnike, der synes at
vcere forfattet af en Munk fra Klostret i Fleury. Det slutter med Gange-
Rolfs Dsd 931, og kan saaledes ej verre skrevet for denne Tid; men er maa-
siee endog meget yngre. Den ncrste Forfatter, der ncrvner Hasting, er Dudo,
der skrev mellem 996 og 1026. De ovrige ere yngre, Villjam af lumioges
fra Aarene 1066—1097; Robert Wace og Benoit de St. Maur fra henved
1175; Ordric Vitalis fra c. 1120.
») Nemlig Toget opad Loire 841 istf. 843, til Paris 843 istf. 845, og til Italien
857 istf. 859.
2) Har. Haarf. Saga, hos Snorre, Cap. 6. Saro, 2den Bog, S. 66. Gui-
lelmus Appulus, hos Muratori, Val. 5. Det tillcrgges ogsaa Roger af Sici-
lien hos Otto af Freising, Kejstr Frederik 11. hos Matthceus af Paris.
’) Se VotuZ (!lirnn. Nonack. hos Duchvne, llist. Bcr. p. 32.
4) Giraldus Cambrensis, lopvF,-. Niliern. Cap. 38—40. Camdens Udg. S. 748,
749. Girald yttrer her sin Forundring over at det engelske Folk ikke ncevner
Thorgist (se herom nedenfor S. 438), men Gurmund, som Irlands Undertvinger.
Denne Gurmund", siger han, kom fra Afrika til Irland, og blev derfra
kaldt af Sarerne til England, hvor han indtog Cirencester, som han ved
Hjelp af Spurve satte Ild paa. Han undertvang derpaa Bretland efter at
have fordrevet dets Konge, og blev sidenefter droebt i Gallien (maaskee
snarere Wales, pa^s 6«8 6»IIes). Han var rimeligviis en Nordmand".
Denne Gurmund, Nordmand og vendende tilbage fra Afrika, er ejen-
synligt den samme Gurmund, al<»8 Hasting, som var med paa Middel-
liavstoget, og ligesom de nordmanniske Skribenter tillcrgge Hasting et af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
