Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Vikingetog.
vogte Elven Oise, den anden Marne, og den tredie Seine. Men forend
endnu noget var foretaget, fik han Bud, at en Afdeling af Tunerne paa
smaa Vaade var stjlet op ad Marnen til Meaur, hvilket de opbroendte og
hvorfra de rykkrde mod Klosteret St. Faron. Han lod nu slåa en Bro over
Marnen og denne tilstcrnge et Stykke nedenfor Mcaux. Derved hindrcdes Vikin
gerne fra at komme tilbage, og sluttede i deres Forlegenhed et Forlig med Karl,
hvorved de, imod at slippe ud, forbandt sig til at tilbagegive alle Fanger,
og inden en vis Dag at forlade Seincn mrd de andre Nordmcrnd; de
skulde endog hjelpe Karl at fordrive dem, der ej godvillig vilde drage bort.
Til Sikkerhet» for dette Loftes Opfyldelse Mede de ti Gisler, og Veland
selv indfandt sig hos Karl for at aflcrgge Ed derpaa. De holdt ogsaa Lof
tets thi de sejllde strax ned til lumieges, hvor de oppebiede Vaaren og
satte derpaa til Havs, delende sig i flere Hobr, af hvilke den talrigste drog til
Bretagne og forenede sig mrd dem, der nys vave komne tilbage fra Middelhavet.
I Bretagne kcrmpede Grev Nobert af Anjou mod Kong Salomon, der ved
Snigmord var kommen i Besiddelse af Regjeringen. Salomon lejede tolv af
hine Vikinglstibe mod Nobert, men denne var heldig nok til at tåge Ski
bene og nedsable Størstedelen af deres Befatning. De ovrige skyndte han
fig, fsrend Salomon kunde faa dem fat, at leje imod ham for 6NOO Pund
Sslv ’). Om Veland fortcrlles det, at han strax efter vendte tilbage til
Karl og lod sig dobe med Kone og Born, men at han af den Grund Aaret
efter blev udcesket til Tvekamp af en Nordmand, som focldte ham -).
Endnu nogle Gange omtales en Rprek, uden at man dog ret veed,
om det er den samme Norek, Herre til Dorestad og Haralds Vroderssn,
som ovenfor er navnt. Man skulde nesten formode, at det er en yngre
Nsrek, da det ved Aaret 862 heder, at han nys var omvendt til Christen
dommcn’), og man veed, at den celdre Nsrek allerede i 857 var vendt til
bage til Sonderjylland. Den yngre Nsrek optrcrdrr, uagtet sin Omvendelse,
fiendtligt mod Frankerne. Hidkaldte af ham, foncrlles der, sejlede Danerne
heelt opad Nhinen til Koln, herjede Donstad og Nunwegen, og kastede sig
md i en Borg ved Nuys, hvor de en Tiolang forsvarede sig mod Hlothar
den yngre, der forte en Herr af Lothringer og Sårer mod dem. Endelig
besluttede de sig efter Nsreks Naad til at drage tilbage igjen Norek
havde udtrykkrlig varet formanet af Hinkmar, Erkebiskoppen af Nheims, til
ikke, efter sin Omvendelse, at hjelpe sine hedenske Landsma-nd mod de Christ
’) Ogentlig maa man toenke sig, at Salomon har lejet hine 12 Skibe forend Vi-
tingerne fra Seinrn k^m. at de tiloversblrvne have siaaet sig sammen med
disse, og i Forening med dem traadt i Roberts Tjeneste.
Hincmar af Rlims, Pertz l. S. 462,
’) Flodoard p. 478.
’) Hincmar, hos Pertz I. 459.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
