Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Rorek den yngre. Rolighed i Frankrige.
ne, men Advarslen havde, som man seer, kun daarligt frugtet. Grkebiskop
pcn havde ogsaa bedet ham om, ikke at modtage eller understotte Grev Vald
vin af Flandern, der mod Kirkens og Kongens Forbud havde vovet at bort
rane og egte Kong Karls Datter Judith, Enke rfter den wesstxiske Konge
Mdhelwulf og dennes Son af forste Egteskab sOdhelbald ’). Men Valdvin
blev i det paafslgende Aar tågen til Naade, og fcrlenedes nu med hele Flan
dern mellem Somme og Schelde, fornemmelig paa den Betingelse at han
skulde forsvare Niget mod Danrrne og de ovrige nordiske Vikinger. Norek
blev senere udjagen fra Frisland af de saakaldte Konkinger (867), men maa
dog siden have erobret det tilbage, thi vi erfare, at han i 87N sluttede et For
lig med Kong Karl i Nimwegen^). at han ligeledes i 872 havde en vcn
skabelig Sammenkomst med ham i Utrecht °), og at han endelig i Achen
873 underkastede sig Ludvig den Tydske Siden den Tid horer man
ikle mere til ham.
Sammenligningsvis var nu Frankriges Stilling med Hensyn til Vikin
gerncs Anfald nogenlunde taalelig. Paa de fleste Steder var Noligheden
fikkret, i tredive Aar havde der ikke hersket saadan Fred. Te forladte og
odelagte Klostre bleve igjen opresste og befolkede. Kongen sammenkaldte et
Mode ved Pitres. Nordmcrndenes gamle Tilhold ved Seincn, hvor man
blev enig om visse Foranstaltninger til Vcrrn imod dem Vasallerne op
fordredcs til paa forste Opbud at drage ud mod Hedningerne ; det blev dem
forbudt, uden kongrlig Tilladllse at opfore befcrstede Slotte, og ligeledes
blev det under Livs Fortabelse forbudt o.g erklccret for et Forraderi mod
Sccdreland og ssbristendom, efter Iste Juli 864 at overlade en Nordmand,
det verre sig som Gave eller til Loskjobelse, nogen Brynje, Vaaben eller
Hest. Med dette Edikt af Pitres kan man saaledes ansee den forste Peri
ode af Nordmamdenes Herjetog til Frankrige afsluttet. Vel holdt enonu
en Vikingehcrr sig ved Loire, uden at kunne fordrives, og gjorde hvert Aar
megen Skade: ogsaa viste fig endnu i 865 en ny Vikingeflaade i Seinen «),
men i det Hele taget nod dog Landet No, og den anden Ulykkesperiode for
Frankrige, der var vcerre end den fsrste, og endte med Nordmcrndenes bli
vende Nrdscrttelse i Landet, begyndte ikke forend med Gange-Rolf.
») Flodoard, p. 521.
°) Hincmar, hos Pertz I. p, 48U.
’) Hincmar, hos Pertz I. p. 493, 494.
l) Xanten-Annaler, Pertz 11. 235.
o) L6ictum ristenze, Capitularia Karoli 11, hos 9>«fc 111. p. 488—196.
6) Hincmar, hos Pertz I. p. 467-470.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
