Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Irland.
Indbyggere af I^ocliwn (Norge eller Norden), eller 6911 d. e. Fremmede;
undertiden kaldes de ogsaa Hcdninger" (6einw). Fra Midten af det 9de
Aarhundrede, da Lodbroksssnnrrnes Daner havde faaet Ovrrhaand i Eng
land,-begynde de irske Annaler at skjelne mellem de «sorte Fremmede" og de
hvide Fremmede"; ved hine skulle Danerne, ved disse Nordmcrndene vcere
betegnede ’ ).
Nordmcendene viste sig, som oven anfsrt, allerforst ved Irland i
Aarene 794—797. Deres fsrste Voldsgjerning af nogrn Bctydenhed i
disse Farvande var hun Odelcrggelse af det bersmte, af St. Columba stif
tede Kloster M lona eller Icolmkill, hvorved 08 Mennesker, deels gejst
lige, derls verdslige, skulle vm’e drcrbte^). Men man er ikke ganske sikker
paa Aaret, i hvilket denne Voldshandling fandt Sted. Ester denne Tid
ncrvnes mellem Aarene 810 og 830 temmelig hyppige Anfald paa forskjel
lige Kanter af Irland; i Fsrstningen formaaede Irerne et Par Gange
at slåa Nordmcendene tilbage, men man ster tydeligt, hvorledes disse mere
og mere begynde at spille Mester. I det sidstncevnte Aar (830) herjede
de Landskabet Conall, og fsrte Kongen, ved Navn Mcelbrigda tillige med
hans Broder fangne med sig til deres Skibe ). Det er rimeligviis denne
Vedrift, hvortil Saxo sigter, naar han fortceller at Ragnar Lodbrok gjorde
et Tog til Irland, fcrldte Kong Melbricus og indtog Dublin; og det bli
ver heraf end mere tydeligt, at de Vedrifter i Irland og England, man har
tillagt Ragnar, vedkomme en yngre Hovding enten af dette eller et andet
Navn. I det paafslgcnde Aar herjedes Armagh og flere andre Distrikter;
iscrr gik det ud over Klostrene, som plyndredes og tildeels odelagdes. En
delig ankom i Aaret 838, to Flaader, hver paa 60 Skibe, den ene i Boyne,
den anden i Liffcy. Dublin erobredrs og Nordmcendene udbredte Ode
lcrggelse paa alle Kanter. De odelagde baade Kirker og Vefcestninger, rs
vede Kvcrg og Faar. Paa et Sted satte Indbyggerne sig til Modvcrrge,
og vandt en Sejr, hvori 120 af Nordmcrndene skulle verre faldne, men i
et andet og storre Slag sejrede de Fremmede, og her, heder det, faldt baade
Konger og Hsvdinger, uden at engang deres Lig kunde finde en Begravelse
]) Lochlannoch stal egentlig betyde de som bo ved Indsserne", en Benevnelse
der ncermcst passer paa Norge. Hvor der skjelnes mellem Daner og Nord-
mcrnd, kaldes hine Vudk-I^uenlannoel!, vudl,-6einto eller vut»l,-6»ll, disse
derimod rmn-I.nenlllnnnen, l""inn-6einte, Finn-Gall. Enkelte Steder forekom-
mer dog Nordmandenes" Navn.
°) Msterste Annaler, hos O’Connor IV. p. 193. De fire Mestres Unn. samme-
steds 111. p. 312.
’) Ulsterske Ann. sft. p. 208.
«) Innisfallens Annaler, sammest. 11. App. p. 31.
De 4 Mestres Annaler, sammest. 111. p. 338.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
