Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Olaf hvite. Nordmcrnds-Riger paa Irland.
Ester den almindelige Folke-Nejsning mod Nordmcendene maa Irerne,
som vi af den frankiske Beretning ste, have troet at al Fare nu var over
staaet. Men den Fred, Landet nod, om den rvrrhoved nsd nogen, var
yderst kortvarig. Allerede i Aaret 849 kom der en Flaade af 240 Skibe,
for at staa Nordmcrndene bi. Dette viser, at de ikke engang ganske vare
udjagne. Hen herjedes paany. De irske Konger benyttede endog selv un
dertiden Nordmcrndenes Hjelp imod hinanden indbyrdes, og Dublin, der
var falden i Mcrlsechnails Hcendrr, blev igjen tilbageerobret. Dog maa
Irerne for en kort Tid have sundet nogen Lettelse, da der udbrod blodig
Strid mellem Bitingerne selv. Gn Flaade af dunste Hedninger, fortelles
der, landede ved Dublin ’), tilfsjede Nordmcrndene et stort Nederlag, plyn
drede Byen og bortferte mange Folk. Det ftlgende Aar stod der i tre Dage
og tre Ncetter et stort Ssslag mellem Daner og Nordmcrnd, hvorved Da
nerne bleve slagne, og Nordmcendene atter satte sig i Besiddelse af deres
Befestninger I Aaret 852 kom endelig den norske Sokonge Olaf
hvite, af Mglinge-Wttrn, underkastede sig de Danske, der maatte stille ham
Gisler, og aftvang Irerne Skat Olaf oprettede et norstt Rige i
Dublin, der vedvarede i henimod 350 Aar, og ej alene holdt sig uafhcen-
ger om Nordboernes Vikingetog paa Irland og i Frankrige, stulde man over-
hoved formode at de forskjellige nordiske Riger, som senere oprettedes, have
haft hver sin Vnolingshelt, hvilken de, uden Hensyn til Tidsregningen, tillagde
de meest iojnefaldende Bedrifter, at saaledes Nordmcendene paa Irland have
ncevnt Thorgist, medens Nordmannerne senere ncevnte Hasting, Danerne i Nor-
thumberland maastee Gudrum, og Danerne i Danmark Ragnar Lodbrok og
Ssnner. Thi vi have nu feet, at Hasting er den nordmanniste Representant
for de samme Bedrifter, som Ragnars Saga tillcegge Ragnars Ssnner, og
Girald Gurmund (Gudrum): at Ragnar igjen hos Saro ved at erobre
Dublin og overvinde Kong Målbrigda tillige udfylder Thorgisis og de ham ncer-
mest foregaaende Nordmcends Plads — det er desuden ikke usandsynligt at
Thorgist ogsaa kan have vceret med, da Målbrigda blev overvunden — og en-
delig, at Thorgists Bedrifter i vore Sagaer stydes ned til Harald Haarfagres
Ssnners Tid.
l) Hvo veed om ikke ogsaa dette Tog er blevet opstillet blandt den foregivne Rag-
nar Lodbroks? At det er udgaaet fra de saakaldte Lodbroksssnner, synes utvivl-
somt.
’) De irste Annalers Ord ere her noget forvirrede. De ulstersse Annaler, de
celdste og paalideligste, ere ovenfor fulgte. (O’Connor 11. p. 219— 211). De
4 Mestres Annaler derimot» (O’Connor 11. p. 35) fortcrlle, at der i 847 (»:
849) kom en Flaade af 140 Skibe for at kcempe mod de Fremmede, der allerede
vare i Irland, og at de gjorde den stsrste Forstyrrelse i Landet; om Ssstaget
heder det (S, 355), at de hvide Fremmede (Nordmcendene) bleve slagne. .
’) Ulster-Annalerne (O’Connor S. 221) udtrykke sig derom saaledes: Amlabh (?:
Olaf) Son af Kongen af Lochlcm (Norge) kom til Irland, og saa vel de
Fremmede, som Irerne selv, maatte betale ham Skat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
