Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Vikingetog.
Heduingerne. Og dog kllnde de det fslgende Aar atter holde sig Vinteren
over i Landet, denne Gang saa ncrr London som paaSceapigg I Aaret
8W kom en ny Flaade, hvis Befatning angrcb og stormede Wintanceaster
(Winchester)"), upaatvivlelig den samme Flaade, der under Velands Anfor
sel havde haft sit Leje i Floden Somme i Frankrige, og som ester de fran
kiske Annalisters Beretning gjorde et uheldigt Tog over til England. Ifolge
de angelsariske Annaler bleve de slagne as Indbyggerne i Hamtunstire
(Hampshire) og Bearrucskire lßerkshire), ansorte as deres Aldermcend Osric
og Wdhelwulf. Det synes derimod at have vcrret den tidligere omtalte Vi
kingeafdeling paa Tenet og Sceavigg, hvortil drr sigtes, naar det heder at
Hedningehcrren 864—65 holdt sig paa Tenet, og tilsagde Kentvarerne Fred
imod en vis Pengesum, men desuagtet en Nat uventet brod op og herjede
hele den estlige Dccl as Kent.
Naar man lceser om den store Flaade as 350 Skibe, der i Aarrt
851 kom til England, og tillige as de irske Annaler erfarer, at det Hoved
angreb, hvorved Olaf, Ivar og Sigtrygg oprettede faste Niger paa Irland,
stede i 852 eller 953, kan man ikke andet end finde det heel sandsynligt, at
vi her have een og samme Vikingehcrrs Bedrifter for os; at nemlig Olaf
hvite, ester at have forssgt sin Lykte paa den engelske Kyst, endelig er dra
gen til Irland, hvor det er lykkets ham at vinde blivende Fodfcrste. Dette
er ikke den eneste Lejlighrd, ved hvilken vi kunne forfolge en mkelt Vikinge
hcrrs Bedrifter i forskjellige Lande. Velands Tog fra Somme til Eng
land og tilbage igjen er forhen omtalt. Og i Aaret 865 omtales et An
greb paa Orleans under Anfsrsel af en vis Baard (Laretu») "), som fem
ten eller ferten Aar senere blev orcebt paa Irland, og ved denne Lejlighed
kaldes Nordmcrndenes store Anfsrer" Alt dette bestyrker, hvad der
ovenfor er yttret, at de Angreb, der fandt Sted paa England for de saa
kaldte Lodbroksssnners Tid, mere stede ligesom i Forbigående , og for en
stor Dccl af Nordmcrnd, og at Vikingrtogcne til England ikke antoge no
gen ret alvorlig og i Landets indre Forhold indgribende Oharaktter, forend
disse Lodbroksfonner viste sig i Spidsen for Danerne, der nu blev den
egentlige herskende af de nordiske Nationer i England, medens Nordma-ndene
fornemmelig holdt sig til Irland, de vestlige Oer, Nordskotlcmd og Nord
frankrige. Danernes overlegne Fremtreden paa Vritannien maa saaledes
henfsres til Begyndelsen af det 9de Aarhundredes anden Halvdeel. Paa
den Tid viste de sig ogsaa, som vi have seet, allerftrst paa Irland, og vare
1) Sammesteds p. 348.
2) Sammesteds p. 349.
’) Adrevald, hos Mabillon, Btt. Len. 11. p. 388.
4) Ulfter-Annalerne, hos O’Connor IV. p. 233.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
