- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
451

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

451
Vikingtogenes Charakteer.

ncer ved at gjsre sig til Herrer der, da Olaf hvite atter oprettede Nord
mcendenes Hrrrcdsmme.
11. Wikingctcgcncs Eharaktecr og Oprindclse.
Vi have nu betragtrt hvad man kunde kalde den fsrste eller forelobige
Akt af Nordboernes Krigs- og Vrobrings-Foretagender i Vesten. De
kjendes kun gjennem de fremmede Skribenters Beretninger. Vore egne
Oldskrifter vide lidet eller intet at fortcrlle om dem. Man maa saaledes al
tid have for Oje, at Beskrivelsene over de Gmsomheder sg Afskyligheder,
Nordboerne skulle have begaaet paa disse Tog , hidrore fra deres Modstan
dere, som derfor neppe engang vare istand til at skildre disse Vegivenhedet
med den tilborlige Up.artiskhed. Krigfsrselen var paa hiin Tid i det Hele
taget grusom. Vore Sagaer meddele os selv flere Exempler paa hvad
vi vitdc kalde grusomme Skikke. Dm Vikingeskik er f. Ex. allerede i An
ledning af Fridthjofs Historie ncevnt, at hamde Smaawrn. det vil sige kaste
dem op i Luften, og opfange dem paa Spydoddene. Det fortcrlles endog
udtrykkeligt om en Viking, ved Navn Dlver, der levrde i fsrste Halvdeel
af det 9de Aarhundrede, at han fik Ogenavnet Barnakarl", fordi han ikke
vilde folge denne Skit Der fortcrlles ligeledrs, at den stjrrige Viking
enten lod sin Modstandrr hange, eller, som det heder, ristede en Blodorn
paa hans Nyg, det vil sige, flirttede Ribbenene fra Nygraden og drog Lun
gerne ud. Men det^ maa vel merkes, at disse Grusomheder, at slutte
efter dm Maade, hvorpaa de i Sagaerne omtales, snarere kunne siges at
have udgjort en Deel af Vikingernrs religiose Ceremonier, end at vcere ud
sprungne af nogcn egentlig Grumhed i Sindrlaget eller Nationalcharakteren
Sammenligne vi hine hedenske Vikingers Fcrrd med den Maade. paa hvilken
andre til Christendommen omvendte germaniske Nationer i Middelalderens
forste Aarhundreder plejede at fore Krig, da falder Sammenligningen endog
übetinget ud til hine hedenske Nordborrs Fordeel. Man >il saaledes
forgjcrves i Nordens Krigshistorie, Vikingetogene iberegnede, finde Exemp
ler paa en saa udtcrnkt Grumhed og umcrttelig Blodtorst, som den, der
ved de merovingiske Kongers indbyrdes Stridigheder udgjorde det Scrd
vansmcrsfige og Charakterististe. Og end vanskeligere vil man finde Gxempler
’) Landnama V. 11. Tolver var en Ssnnessn af Snjall Vatnarsssn, se ovf. S.
298, jvf. Isl. 80ssur I. p. 327.
°) Man maa ansee siige scrregne Aflivelsesmaader for Offringer til Guderne for
Scjren, jvfr. S. 211, og Keyser, om Nordmcrndenes Meligionsforfatning, S.
103. OgsaH Villjam af lumieges fortaller, umiskjendeligt efter nordiske, men
overdrevne Sagn, at Vikingerne offrede Mennesteblod til deres Gud Thor, 1.
11. Cap. 5; Duch6ne rer. Uurm. ser, p. 218.
29*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free