Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Vikingetogenes Charakteer.
fik Tilladelse til at blande sig i Kampen !). Og ester en langvarig Kamp
sluttede begge Hsvdinger ofte Fred og Forbund, og enedes om at fortscrtte
deres Tog tilsammen. Stundom stiftedes paa denne Maade endog det
fortroligste og meest opoffrende Venskab, f. Er. mellem Hjalmar og Orvar-
Odd, og i en sildigere, mindre fabelagtig Tidsalder mellem Ingemund den
gamle og Scemund den sydewiske 2).
Den egentlige Aarsag og Anledning til Vikingetogene have vi allerede
ovenfor nawnt, hvor der var Tale om den germaniske Fslge-Institution og
Kongenavnets Oprindelse. Tacitus’s Ord, at det blandt Germanerne an
saaes som Tegn paa Dorskhed og Ladhed, at erhverve sig ved sin Sved,
hvad der kunde erhverves ved Blod, gjelder ogsaa for vore Forfcrdre. Men
det var en nedvendig Folge af de nordiske Landes saeregne Bestaffenhed og
Nordboernes scrregne Leveskik, at de Krigsbedrifter, som i de ovrige germa
niske Lande udftrtes til Lands, af vore Forfcedre iscrr udftrtes til Sss.
Og hvad enten de udfsrtes til Ses eller Lands, fulgte det af Befolknin
ningens Spredthed i Norden, at der her ikke saa hyppigt som i Tydskland
og Frankrige kunde samle sig stsrre Hcrrmasser under een Mands Overan
fsrsel, men at der dannede sig mange mindre, af hinanden indbyrdes uaf
hcrngige Krigerhobe, der hver for sig håndlede paa egen Haand, og vistnok
ikke sjceldrn forenede sig i stsrre Flokke, dog med lagttagelse af fuldkomment
Lighedsforhold mellem de enkelte Hsvdinger. Derfor finde vi og i
Norden en saadan Mamgde af Konger uden Rige, hvis Undersaatter kun
var deres Krigsfolge, og som kaldtes Hlrrkonger, eller, naar de iscrr gjorde
Sekrigen til deres Syssel, Spkonger; eller Nwskonger, naar de kun
havde Tilhold paa et Nces eller en Udkant af Landet. Slige Hcrrkonger
eller Sokonger omtales, som vi have seet, allerede fra de tidligste Dage af
vore Forfcrdres Tilhold i Norden. Men deres Bedrifter indskrcrnkede sig da
kun til Nordens egne Kyster og Osterssen, hvor de ei engang synes at have
holdt sig til Sydsiden, men alene til Danmarks og Sveriges Kyster, og, naar
det kom hojt, at have sejlet forbi Gotland eller over Aalandshavet til Austrrike, der
deels selv endnu ansaaes for en Deel af Svithjod i vidtleftig Forstand ’), deels
ogsaa var befolket af lettiske og tschudiske Folk (Kurer, Liver, Ester, Hermer
’) Drvarodds S. Cap. 9.
’) Vrvarodds S. Cap. 9, 10. Vatnsdsla S. Cap. 7.
’) I Alfteds gcographifle Udsigt i hans Overscettelse afOrosius heder det udtryk-
keligt (Barringtons Udg. S. 21): Bu.rgunderne (Bornholmsboerne) have ve-
stenfor sig, den samme Arm af Ssen (Z?sterssen), Sviarne nordenfor; og
Sarmaterne sstenfor, . . . Sviarne have ssndenfor sig den samme Arm af
Ssen, sstenfor sig Sarmaterne, mod Nord hiinsides Vrken Kvaenland, mod
Nordvest Skridesinnerne, og mod Vest Nordmcendene". Altsaa regnedes Sviarne
endnu ved 880 lige til Gromdsen mod Sarmaterne.
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
