Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Vikingetog.
,
og Kareler), hvilke Nordboerne, og iscrr Sviarne, ansaa for deres naturlige
Fiender, og hvis Lande de betragtede som deres retmcrssige Vytte
Men forst i det Bde Aarhundrede begyndte, som vi have sett, Nord
boernes Tog til de vesteuropeiske Kyster. Som en rimelig Grund til at
de ej for fandt Sted, kan man vistnok anftre den, at det ftrst var Erob
ringen af Ssnderjylland, som bragte Nordmccndene i umiddelbar Versrelst
med det frankiske Nige og Nordssens sydligere Omgivelser, Men dette, for
klarer ikke ganske det overvettes Antal af Krigere, som Norden nu sendte
ud over de vestlige Lande. Vel kan man tcrnke sig, at Skik og Brug
her som andensteds udovede stor Indflydelse, at det nu engang var
blevet sedvanligt for Bitingerne, mere at ssge mod Vesten end mod Osten.
Vel maa man ogsaa altid som en virkende Aarsag tcrnke paa den Streben
mod Vestrn, der fra den fsrste Vandringstid var herskende hos de ger
maniske Stammer. Mm alt dette er ikke nok til at forklare, hvorledes
Norden kunde udsende faa store Folkemasser, naar vi ikke, som oven
for, derhos tåge vor Tilflugt til at formode, at nye Bevegelser have sundet
Sted i Osten , og ej alene gjort Nummet trangt ide nordiske Lande,
men ogsaa — hvad der er umiskjrndrligt — vakt en vis Uroligheds
aand og forstyrret Forholdene saaledes, at store Skarer af djcrrve Kri
gere ikke langer kunde holde ud at forblive i Hjemmet, men dcels virke
lig fordrevne, deels ledrde af en übevidst Streben, stokkede sig sammen og
ilede mod Vesten. Tet var tillige paa denne Tid, at Grunden lagdes til
de storre Erobringsmonarchier. Og jo flere Fylker der forenrdes under een
Konge, desto mindre Lejlighed gaves der for disse Fylkers Krigere til at
faa deres Kamplyst tilfredsstille i Hjemmet. Vi have sert, hvorledes Half
dan Svarte forenede Størstedelen af det nuvcrrende Ostland til et eneste
Rige. Den forste umiddelbare Folge heraf maatte vere den, at Krigerne
paa Hadeland ej lcenger havde Tilladelse til at kunne herje paa Naumarike;
at en Hovding paa Follo ej kunde lsbe ind til Skiringssal og rane Kveg,
uden at gjsre sig skyldig i Fredsbrud og derved paadrage sig Fredloshed.
Krigshsvdingerne bleve derved mere og mere henviste paa fjernere Egne og
fremmede Lande som dem, hvor de skulde udftre deres Vedrifter, og efter
baanden maatte der vel og opstaa et sterre og storre Antal afFredlsse, der
ej havde villet erkjende den nye Tingenes Orden, og som derfor heller ikke
havde noget blivende Sted i Fedrelandet, ja ikke engang havde noget Hjem,
forend de ved Vaabenmagt havde vundet sig et saadant. Ikke maa man
heller t<rnke sig alle dem, der deeltoge i Vikingetog til fremmede Lande, som
engang for alle tabte for Hjemmet. Mange nedsatte sig vistnok udenlands,
men det sedvanlige var dog, at den enkelte Kriger kun i visse Aar laa ude
’) Olaf den Helliges Saga Cap. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
