Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
Deres Oprindelse.
paa Tog for derved at erhverve fig den nodvendige Krigerhader til at kunne
trade i Nakke med sine evrige Jevnbyrdige; eiter denne Tid drog han
igjen tilbage til Hjemmet, og lrvede enlen hele sin evrige Tid eller en lang
Rcrkke af Aar i Nokghed. Der rar saalrdes Aar efter Aar en stadig Af
og Tilgang af Krigere, og Norden selv kan vel neppe nogensinde engang have
varet forholdsviis saa meget blottet for Folk, som Okcidenttn paa Korsto
genes Tider, eller Frankuge under Napoleons Krige.
Uagtet Navnet «Vikinger" i Sagaerne stundom findes anvendt om de
Krigere, der tidligere end det Bde Aarhundrrde droge ud paa Herjetog, synes
det dog forst ester denne Tid at vare blwet ret almindeligt, og man skulde
vare fristet til at antage, at det kun ved en Misbrug hos sildigere Forfat
tere er blevet udstrakt til hine aldre Tider. Tet er en merkelig Omstan
dighcd, at vore Forfadre aldrig brugte at kalde Krigstog til Osterssen
Austrviking. De kaldte det at drage i Auftrveg. Navnet «Viking" var
derimod forbeholdt Vesten. Her hed det, «at fare i Vesterviking", og
naar man hist og her sinder den. Talemaade slet og ret at fare i Viking",
maa den i de fleste Tilfalde forklarcs om Krigstog til Vesterhavets Oer
og Kyster. Ogsaa Anglerne kjendte Ordet «Viking", men de brugte det alene
om de nordiske Sskrigere, og de synes derfor at have lårt det af disse.
Man kunde saaledes fsle sig fristet til at udlede Navnet af Stedsnavnet
Vik, nemlig Viken i Norge, hvorfra Sigurd Nings og Ragnar Lodbroks
Krigstog forst udgik, og antage, at Ordet Viking saaledes allerforst har
betegnet «en Indbygger af Viken", og siden er blevtt udstrakt til alle nor
diske Ss- og Kyst-Noveve i Almindelighed. Men da man ved Siden af
viking ogsaa har Ordet viking, der betegner Vikingens Syssel, maa
man dog nok heller udlede begge disse Ord af vik i den almindelige Betyd
ning af ,,lndbojning", Wig", fordi det just var Vikingernes Skik at lagge
ind i Vige og Bugter, for her enten at lure paa andre Skibe, eller at gjsre
Landgang. Ordet kan imidlertid ikke verre blevet almindeligt forend efter at
Togene til Vesten havde taget sin Begyndelse.
Den germaniske Fslge-Institution maatte i en dobbelt Henseende ftem
avle Vikingetog i Norden. Ej alene var den iog for sig grundet paa
den Forestilling, at den storste Wre, for fribaarne Mamd var at vinde ved
Krig, men i Norden, hvor de fredelige Næringskilder vare farre og Livs
opholdet, isar paa hine Tider, forbundet med storre Vanskelighcder end i
sydligere Lande, maatte det nasten vare umuligt for den anseede Hovding
at holde et nogenlunde anstandigt Folge om sig, uden at skaffe sig de ned
vendige Midler hertil ved Krigsforetagender, forst til andre Fylker, siden
til fremmede Lande. Og naar man engang havde faaet Smag paa at samle
Gods ad denne Vej, faldt det saa godt som af sig selv, at man omsider
gjorde Krigstog ikke langer for den blotte Haders og den strenge Nsdven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
