Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Harald Haarfagre.
6
hvortil Harald horte, kunde trcrde i Rcrkken med den ragnarske, og, endog i
sine egne Undrrsaatters Ojne, betragtes som aldeles legitim og jevnbyrdig
ved Siden af denne. Dette opnaaede ikke Harald Haarfagrcs M, forend
Christendommen var indfort og en af dens egne Medlemmer. Olaf den
Hellige, ved sin Martyrdsd og Optagelse i Helgenerncs Tal ej alene havde
udbredt en Glands over sin egen Slcegt, der gjorde den jevngod med de
fornemste Kongeslcegter i Norden, men ogsaa givet det hele Land et aande
ligt Sammenknytningspunkt, der nu ftrst bragte Indbyggerne af de fra hin
anden mcest adskilte Landsdele til at fole, at de vare Borgere af een og samme
Stat. Harald Haarfagres Bedrifter kunne derfor, hvor vigtige og indgribende
dr end ere, dog ikke berettige os til med ham at begynde noget nyt Af
snit i Norges Historie. Dette kan ej skee fsrend ester Christendommens
fuldkomne Indfsrelse og Tilintetgjørelsen af Danevaldets sidste Levninger i
Norge.
Harald Haarfagre var efter alle Sagaers eenstemmige Vidnesbyrd ti
Aar gammel, da han tog Kongedsmmet efter sin Fader. Han var, som det
ien gammel Beretning heder ’), kun et Barn af Aar, men fuldkommen ial
den Mandighed, som det sommede en hcrderlig Konge at have. HansHaar
vcrxt var stor, og saaledes at see til som fager Silke. Han var ualminde
lig smuk og sterk, klog, beregnende og forsigtig; gamle Mcend yndede ham
for disse Egenskaber, unge og raske samlede sig om ham formedelst
Glandsen af hans Hof og hans Gavmildhet». Hans store Ungdom gjorde
det dog nodvendigt, at hans Morbroder Guthorm i de fsrste Aar af hans
Regjering forestod den egentlige Landsstyrelse og anfsrte Hceren. Thi hans
Wts gamle Fiender forsogte strax efter Halfdan Svartes Dod paa at be
nytte sig af Lejligheden til at rive Stykker af hans Nige til sig. Kong
Gandalf i Alfhrime underkastede sig Vingulmark, og som det synes, Rau
marike; Hpgne og Frode, Sonncr afKong Eystein paa Hedemarken, gjorde
sig til Herrer over dette Landstad; en anden Konge, ved Navn Hogne
KaaresM, drog om paa Ringerike ; Hadeland og Thoten faldt ligeledes fra,
og Harald synes af alle Halfdans Besiddelstr paa Ostlandet kun at have
beholdt Vestfold tilbage. Ogsaa dette sogte hans Fiender at bersve ham.
Gandalf og hans Sen Hake besluttede nemlig ad to Veje at drage til Vest
fold og overrumple Harald. Hake skulde med 300 Mand gaa gjmnem de
ovre Dalforer, altsaa de sydvestlige Egne af Raumarike, nordenom Folden,
medens Gandalf selv med sin Hcrr skulde scrtte over Fjorden lige til Vest
fold. Men da Hertug Guthorm erfarede, at Hake havde brgivet sig paa
Vejen, samlede han i Hast en Hcrr, og skyndte sig tilligemed Harald mod
Hake, som de traf og fceldte med den stsrste Deel af hans Folk i Hakeda-
Fagrstinna Cap. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
